Snævre vinkler/vinkellukning
Forløbsbeskrivelse
Forløbsbeskrivelse for hvordan patienter skal undersøges og eventuelt henvises til Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet
Sygdom: Snævre vinkler/vinkellukning
Team: Grøn stær
Indledning
Patienter, hvor der er mistanke om risiko for vinkellukning pga snævre forreste øjenafsnit, kan henvises til glaukom-teamet, hvis vinkelstrukturerne ikke ses mere end 6 klokketimer (50%) ved gonioskopi og/eller patienten har symptomer på akut vinkellukning
Forløb i øjenlægepraksis
Undersøgelser inden henvisning
- Anamnese om der har været prodromer til akut vinkellukning
- Objektiv øjenundersøgelse inklusive gonioskopi og applanatorisk tryk
- Hvis det vurderes, at patientens smerte-symptomatologi kan skyldes en orbital tumor kan patienten med fordel henvises til CT scanning af orbitae med kontrast og samtidigt henvises til øjenafdelingen..
Kriterier for henvisning til Øjenafdeling
- Vinkelstrukturerne kan ikke ses over mere end 6 klokketimer (50%) ved gonioskopi og/eller patienten har symptomer på akut vinkellukning
Henvisningen skal indeholde
- Beskrivelse af gonioskopi
- Applanatorisk tryk angives og forløb over tid incl udgangstryk, hvis denne information er tilgængelig.
Forløb i hospitals-regi
Undersøgelse
- Vurdering af patienten. Har patienten snævre vinkler og risiko for vinkellukning, og er der dermed indikation for iridotomi eller linse-ekstraktion?
- Hvis der er mistanke om synsfeltspåvirkning, vil der blive lavet en autoperimetri
Behandling
- Iridotomi eller linse-ekstraktion hvis det er indiceret.
- Antiglaukomatøs behandling hvis det er indiceret
Kriterier for afslutning fra Øjenafdeling
Efter behandling og stabile tryk-mæssige forhold eller vurdering af at behandling ikke er indiceret, afsluttes patienten. I epikrisen vil stå en beskrivelse af patientens undersøgelse og behandling og hvis patienten har okulær hypertension/glaukom vil epikrisen indeholde anbefalinger om mål-IOP, og anbefaling om, hvornår patienten skal ses første gang og vejledende anbefaling om de første kontroller. Herudover vil der blive sendt autoperimetrier med epikrisen, hvis disse er lavet
Forløb i kontrolfase i øjenlægepraksis
Ved afslutning vil der i epikrisen stå en beskrivelse af patientens undersøgelse og behandling og anbefalinger til det videre forløb
Ved katarakt-operation og ikke anti-glaukomatøs behandling
- 3. uges kontrol efter katarakt-operation hos praktiserende øjenlæge hvorefter patienten antageligt ikke behøver yderligere kontroller
Ved iridotomi og ikke anti-glaukomatøs behandling
- Ikke behov for yderligere kontroller hos praktiserende øjenlæge
Hvis patienten ikke har modtaget behandling og ikke er i anti-glaukomatøs behandling
- Typisk ikke behov for yderligere kontroller hos praktiserende øjenlæge
Hvis patienten er i anti-glaukomatøs behandling
- Typisk anbefales kontrol 4 måneder efter afslutning fra hospital med autoperimetri hos praktiserende øjenlæge, og at patienterne følges som patienter med glaukom/okulær hypertension efterfølgende