Ny speciallægepraksis
IT-forhold ved oprettelse af ny speciallægepraksis
1. Ansøg om et lokationsnummer hos sundhedsstyrelsen: her
2. Kontakt din lægesystemleverandør når du har fået dit nye lokationsnummer samt evt. opdatering af lægesystem. Dit lægesystem vil sørge for, at dit lokationsnummer bliver tilknyttet
en Vans leverandør (står for at fordele edifacter rundt i sundhedssektoren).
3. Send en mail til datakonsulenterne , når ydernr. og lokationsnummer er oprettet. Datakonsulenterne sørger for at kommunikere ud til sygehuse, laboratorier, SSI med flere, for at EDI kommunikationen kan afvikles. Mailen skal indeholde: ydernr., lokationsnr., praksisbetegnelse, adresse og tlf.nr
4. Opret en sundhedsfaglig Nøglefil (Tidligere kaldt digital signatur).
Bestil NemID nøglefiler til alle medarbejdere i klinikken, med CPR nr. tilknytning se følgende vejledning: bestil digital-signatur
5. Oprettelse hos sundhed.dk, tlf: 4422 2080
6. Opret derefter medarbejderpas på sundhed.dk, til de medarbejdere der skal have adgang til sundhed.dk
7. Giv dine medarbejdere adgang til FMK, ved at bemyndige dem på her
8. Aktiver og opret din digitale postkasse på virk.dk
OBS!! Hvis der skiftes CVR nr., f.eks. ved fælles praksisdannelse eller lign., vær da opmærksom på, at I ikke længere kan få adgang til Jeres tidligere digitale postkasser. Derfor er det en god ide, at huske at give Jer selv adgang til de gamle postkasser, enten med Jeres private nøglekort eller Jeres nye nøglefiler.