Ledige kapaciteter
Se, hvilke områder der har ledige kapaciteter her
I Region Hovedstaden opslås der løbende kapaciteter i de områder, hvor der mangler fodterapeuter:
Listen over områder, hvor der er ledige kapaciteter, finder du her
Listen opdateres løbende.
Retningslinjer for nynedsættelser inden for fodterapi 6. maj 2022
Hvem kan søge?
En kapacitet kan søges på to måder.
- En statsautoriseret fodterapeut kan søge om at få et ydernummer og herved tiltræde Overenskomstaftalen om fodterapi, som er indgået mellem Danske Fodterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn,
- En fodterapeut, der allerede har ydernummer, kan søge om at få en behandlende medhjælp tilknyttet klinikken efter overenskomstens § 18, stk. 1.
Kun ansøgere, der har en klinik eller ønsker at etablere klinik i en af de åbne kommuner/områder, kan komme i betragtning.
Ansøgeren skal være færdiguddannet på ansøgningstidspunktet.
Hvordan udvælges der?
Tildeling af kapaciteter sker administrativt, hvis ansøgningen opfylder overenskomstens bestemmelser for tiltrædelse. Dette omhandler:
- At fodterapeuten yder samtlige behandlinger omfattet af overenskomsten
- At klinikken har eget værksted til indlæg eller en samarbejdsaftale
- At kapaciteten søges i et område, hvor der er ledig kapacitet
Der gives tilladelse til at nedsætte sig op til 3 måneder efter, at ansøgningen er imødekommet.
Sådan søger du
Du skal udfylde regionens ansøgningsskema
Ansøgningsskemaet sendes til Danske Fodterapeuter via følgende mail: info@fodterapeut.dk.
Danske Fodterapeuter videresender skemaet til regionen.
Afgørelsen
Når regionen har behandlet din ansøgning om at få et ydernummer eller en behandlende medhjælp efter § 18, stk. 1 får du tilsendt svar via CPR-nr. eller CVR med digital post.
Er din ansøgning blevet godkendt, er den gyldig i op til 3 måneder, efter at afgørelsen er blevet meddelt. Hvis ikke regionen modtager tiltrædelsesskema indenfor denne frist bortfalder tilladelsen automatisk.
Hvis din ansøgning er blevet godkendt, skal du udfylde oplysningerne i det blå tiltrædelsesskema og sende det til Danske Fodterapeuter.
Det blå tiltrædelsesskema finder du her.
Danske Fodterapeuter sender det blå tiltrædelsesskema sammen med samtykke til at regionen kan indhente børneattest til regionen.
Når regionen modtager det blå tiltrædelsesskema, kan tiltrædelse tidligst ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Dette gælder for både ydernummer og behandlende medhjælp efter § 18, stk. 1.
Ansøgeren kan få vejledning til at skrive en ansøgning på Danske Fodterapeuters hjemmeside her eller ved at kontakte foreningen direkte.
Ansøgningsfrist
Der kan ansøges kapaciteter løbende.