Lokalnyheder NORD - Marts 2024
.
Sårundervisning i almen praksis.
Sår og amputationssektionen på Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, tilbyder sårundervisning til Almen Praksis. Formålet med dette er at videregive basal viden om og behandling af sår og amputationer, samt at styrke samarbejdet imellem den primære sundhedssektor og afdelingen.Hvem: Undervisningen retter sig imod praktiserende læger og praksispersonale med ansvar for behandling af personer med sår, primært i planområde Nord.
Hvor: Undervisningen kan foregå i den enkelte praksis, på hospitalet eller anden relevant undervisningslokalitet, som passer den gruppe der skal undervises. Det foreslås at de enkelte lægepraksis går sammen, således at der kan samles en gruppe af deltagere til undervisningen.
Hvornår: Tid for undervisning aftales gerne minimum to til tre måneder i forvejen. Det fortrækkes at undervisningen foregår indenfor almindelig arbejdstid 8-16.
Tid: 1-2 timer efter aftale.
Pris: Tilbuddet er gratis.
Kontakt: Jonas.hedegaard.andersen@regionh.dk