Lokalnyheder NORD - August 2023
.
Kom med til virtuel Praksisdag i Nord 14. september
Nordsjællands Hospital og KAP-H inviterer alle praktiserende læger i Nord til Praksisdag Nord den 14. september kl. 15-18.
Vi har sammensat et samarbejdsorienteret og inspirerende program med fokus på den multisyge patient.
Mødet er virtuelt og foregår på Teams.
På programmet er der bl.a. oplæg om den nye afdeling for multisygdom på Nordsjællands Hospital og information om afdelingens tilbud til de praktiserende læger.
Der vil også være en interessant og relevant paneldebat om hvilke multisyge, der skal eller ikke skal på hospitalet og hvilke muligheder og forudsætninger der er i almen praksis.
I paneldebatten deltager:
- Cheflæge Jesper Juul Larsen, Akutmodtagelsen; Nordsjællands Hospital
- Cheflæge Kristoffer Marså, Afdeling for Multisygdom, Nordsjællands Hospital
- Peder Reistad, formand for PLO-H
- Henrik Nathansen, praksiskoordinator, KAP-H
- Hella Obel, Afdelingschef Ældre og Sundhed, Hillerød Kommune
Endelig vil Nordsjællands Hospital fortælle om indsatsen for at optimere samarbejdet omkring afviste henvisninger.
Se program og tilmeld dig via KAP-H’s hjemmeside
Frist for tilmelding er den 30. august.
Henrik Nathansen, praksiskoordinator, NOH
Nyt fra din praksiskonsulent
Ved henvisning til uro-gyn mhp. behandling af urininkontinens bør der vedlægges udført Væske-Vandladningsskema. Det er ikke tilstrækkeligt med beskrivelse af dette, da gynækologerne har svært ved at danne sig et overblik. Vedhæft VVS som fil til henvisningen. Det er ikke muligt i SP at se skemaer lavet i Web.pt regi – disse må gemmes som fil og vedhæftes henvisningen.
Ved henvisning til Abort ved gravid under 18 år skal Blanket B underskrives af alle/begge forældremyndighedsindehavere. Gynækologisk afdeling ser desværre uheldige forløb, hvor der ikke er underskrevet af begge parter, og de må ikke udføre indgrebet uden underskrift fra begge parter. Det er afklaret med PLO jurister, der er enige i praksis på afdelingen.
Husk ferie-ringen hos de praktiserende gynækologer – se fx Min Læge app for hvem der har åbent i ferieperioderne. Dette mhp. varetagelse af fx medicinske ab pro i sommerferien.
Vedr. sterilisationer gøres der opmærksomhed på, at almindelige patientrettigheder ikke er gældende. Dette medfører års ventetid. For at kunne visitere korrekt ift. operationssted Hillerød eller Frederikssund er en angivelse af BMI vigtig. Så der anmodes om at BMI anføres ved henvisning.
Praksiskonsulent Morten Lund
Gyn/obs afd NOH
Indhold leveret af:
3400 Hillerød