Lokalnyheder MIDT - November 2022
.
Prøvesvar gensendes
Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, er i øjeblikket i gang med at rydde op i rekvisitioner, hvor alle prøver ikke er modtaget på laboratoriet.
Praksis vil derfor kunne opleve at der gensendes svar på gamle rekvisitioner i forbindelse med at de manglende prøver besvares.
Vi beklager de gener dette måtte medføre.
Med venlig hilsen
Anders Berg Wulff
Afdelingslæge, PhD
Mød specialisten
I Region H arbejder man på at styrke samarbejdet mellem hospitalerne og almen praksis, og på Herlev og Gentofte hospital har vi oprettet IT-platformen ”Mød specialisten”.
Den nye platform giver medicinere i almen praksis mulighed for at lære specialisterne på hospitalerne at kende på en ny måde. Via korte informationsvideoer får I kendskab til faglige emner set med specialistens øjne. Platformen giver også mulighed for at stille uddybende, ikke personhenførbare spørgsmål til specialisterne med svar direkte i jeres indbakke.
Emnet svimmelhed er udvalgt til piloten, og der er lavet 4 små film med en neurolog, kardiolog, geriater og øre-næse-hals-læge om emnet set med deres øjne.
På sigt skal platformen udvides med flere faglige emner.
Adgang til Platformen fås via din internetbrowser her
Herefter indtastes; Fornavn, E-mail og Mobilnummer som fremadrettet bruges til at logge ind med, og så har du adgang til platformen.
Log på platformen ”Mød specialisten” i dag og vær med til at styrke samarbejdet mellem hospitalerne og almen praksis!
Vicedirektør Lisbet Ravn
Praksiskoordinator Kirsten Sander
Platformen er under udbygning, og der vil løbende komme flere videoer og informationer til.
Har du udfordringer med at oprette dig som bruger, kontakt da venligst: pennie.birk.thoegersen@regionh.dk der kan være behjælpelig med oprettelse.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød