Lokalnyheder BYEN - December 2024
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Julehilsen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Vi ser julen i møde, hvor mange klinikker afholder ferie og vikarierer for hinanden.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønsker at støtte almen praksis bedst muligt i juleperioden.
Patienter, der har behov for akut vurdering skal naturligvis håndteres på bedst mulig vis.
De særlige udfordringer i ferieperioder er, at vikar for egen læge ofte har sparsomme oplysninger om passanter pga.. manglende journal og få oplysninger fra hjemmeplejen.
Her kan det være en hjælp at kontakte hospitalets hotlines, særligt medicinsk koordinerende læge og geriatrisk bagvagt, som har adgang til journal materiale, der ofte kan belyse situationen, herunder besluttet behandlings niveau.
Ved travlhed i akutberedskabet kan der være lang tids ventetid på transport, så en kørsel C meldt om eftermiddagen først er fremme på akutmodtagelsen om aftenen, hvor der er færre i vagt.
Overvej derfor altid om patienten er er bedre tjent med at få en subakut tid næstkommende hverdag i dagstid.
Husk at benytte de kommunale akutteams, der i begge kommuner opretholder vanlig bemandingskapacitet i juleperioden.
De bistår gerne med assistance ved vurdering, suppleret med paraklinik, herunder blodprøver. Ligeledes skifter de sonder og katedre.
Bemærk, at de også kan benyttes sent om eftermiddagen, da de efter lukketid i praksis har mulighed for at være i dialog med medicinsk koordinerende læge, som tager stilling til om patienten skal indlægges eller ej.
For hjemløse og andre socialt udsatte holder Flex Almen Praksis på Bispebjerg Hospital åbent mellem jul og nytår (dog lukket på helligdagene).
Der er åbent for drop-in på dette link
Gem gerne linket som favorit på din Klinik PC.
Telefonnumre til akutteams: København: 20 30 11 09, Frederiksberg: 27 51 50 01
Bagvagter: Medicinsk koordinerende læge (Medkool) 23 28 63 50, Geriatrisk bagvagt:23 37 29 92
Reminder om ydelser:
Ydelse 0124 (Samarbejde med kommunale akutfunktioner) kan tages ved kontakt til akutteam samt når akutsygeplejersken melder tilbage, altså x 2.
Ydelse 4293 (Tværsektoriel lægelig kommunikation for at forebygge indlæggelser). Kan benyttes til egne patienter, dog ikke patienter på forløbsydelsen.
Tak for samarbejde i året der er gået.
Venlige hilsner og ønske om en god jul til alle!
Kirsten Wisborg, Vicedirektør, Sille Arildsen Vicedirektør og Vibeke Vestereng, Praktiserende læge, Praksiskoordinator
Indhold leveret af:
3400 Hillerød