Lokalnyheder BYEN - September 2023
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Store RH dag 2023
Sted: Rigshospitalet - Auditorium 2
Kom til et spændende gå-hjem møde torsdag den 28. september 2023 kl. 14.00 - 18.00.
Tilmeld dig til en spændende eftermiddag, hvor du bliver opdateret og får udvidet din horisont om det nye RH med ny ledelse og blikket rettet mod deres samarbejdspartnere.
- Thoraxkirurgi i rivende udvikling både indenfor hjerte og lungesygdomme, kræftsygdomme.
- Bliv opdateret på hvordan du hjælper dine kroniske smertepatienter bedst.
- Hør det sidste nye om TBE-forebyggelse og behandling.
- Endelig kigger vi lidt ind i fremtidens kirurgi med robotter.
Tilmeld dig her
Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen
Praksiskoordinator Thomas Saxild
Få ny viden om lindrende behandling
Palliativ Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har et stående tilbud om undervisning til vores samarbejdspartnere i almen praksis i planområde Byen.
Vi vil gerne udbrede kendskabet til, hvordan vi bedst kan støtte og lindre patienter, som lever med livstruende sygdom.
Vi har særligt fokus på, hvordan vi i endnu højere grad når ud til patienter med medicinske organsvigtssygdomme.
For hver 10 patienter, vi får henvist, er det fortsat 9 patienter, som har en kræftdiagnose.
Vi er derfor langt fra i mål med en lige, diagnose-uafhængig adgang til specialiseret palliation.
Ønsker I undervisning i konkrete emner inden for palliationen eller ønsker I at drøfte vores samarbejde om de palliative patientforløb, er I meget velkomne til at kontakte mig.
Merete Paludan, ledende overlæge
Palliativ Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
e-mail: merete.paludan@regionh.dk
Praksiskonsulent Erik Hein
Husk Smerte-hotline, rådgivning til behandling af kroniske smerter:
Bispebjerg Monofaglig Smerteklinik: 38635040, ringes tilbage
Tværfaglig Smertecenter Rigshospitalet: 35457612, ringes tilbage efter 13.00
Rikke Skjelborg, Praksiskonsulent