Lokalnyheder BORNHOLM - Oktober 2023
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Epikriser
a. Da der er kommet flere nye læger til på afdelingen, gennemgås farvekodning af epikriser.
b. Der er ytret ønske om, at epikrisen indeholder beskrivelse af evt. billeddiagnostik under indlæggelsen. Langt de fleste kir. indlæggelser involverer billeddiagnostik. Det vil kun sjældent være relevant for praksis. Hvis det giver anledning til udfordringer, at vi ikke har modtaget dette, tager jeg gerne imod eksempler.
c. Vi bliver ofte spurgt til postoperative skånehensyn og varighed deraf. Det har vi sjældent mulighed for at vurdere. Det må meget gerne stå ganske kort i epikrisen.
Der er Fællesmøde d. 23/10. Der lægges op til en helt ny struktur, hvor afdelingerne laver hver deres poster, som man kan cirkulere imellem. Posteren laves i samarbejde med praksiskonsulenten, så det sikres, at emnet er relevant for alle. Afd. har endnu ikke et oplæg og det vil blive drøftet senere.
Gyn. afd.:
a. Afdelingen er blevet kontaktet af UngMod, som ønsker fremtidigt samarbejde. Der forhandles fortsat om dette – i første omgang er der et betydeligt arbejde med at forventningsafstemme.
b. Der har været et ønske om, at gyn. drøfter prævention med pt i forb. med ab. pro. Opgaven med præventionsrådgivning ligger i praktiserende læges regi. Hvis der er ønske om spiral, kan det ofte ikke gøres samtidig med evt. medicinsk abort. I så fald må det skrives tydeligt i henv. hvorfor det ikke kan gøres hos e.l.
c. Der har været flere henvisninger til svangreforløb, hvor doubletest ikke var taget på forhånd. Dette giver anledning til forsinkelse på nakkefold, der så ikke altid kan laves.
Derfor: HUSK at lave doubletest, når pt får lavet papirer.
d. Hvis gravide får målt hgb hos e.l. kan gyn. ikke se svaret og er ofte nødt til at gentage den. Derfor: Hvis den er målt, er det et ønske at det skrives på vandrejournalen.
e. Afdelingens faste urogynækolog stopper. Det betyder, at afd. i en periode vil være afhængig af vikarer, og ventetiden risikerer at stige.
Det er tydeligt, at der er kommet ny visitator i rygamb. Mange henvisninger, der før ville være blevet accepteret, afvises nu. BOH har slet intet med henv. til rygamb. at gøre – de bliver sendt direkte til Glostrup, hvor de visiteres. Eksempler på urimelige afvisninger ønskes til mig/Anja Mitchell.
Afd. ved godt, at e.l. ikke kan tilbyde sæsonvacciner i år. De opfordrer i øvrigt til, at e.l. informerer de gravide om at de kan blive vaccineret i 2. og 3. trimester
Katinka Brendstrup
Kirurgisk praksiskonsulent
- Drop in rtg. Der afventes udmelding fra Sundhedsfagligt Råd, før der tages stilling til dette.
- Ventetiden på alm. rtg er faldende. På DXA og UL er ventetiden lav, men desværre stadig høj på CT og MR. Vi aftaler, at jeg fremover modtager en oversigt over dette, når vi mødes.
- Der er mange henvisninger i pakke-forløb. Dette skubber de planlagte henvisninger, som ofte må aflyses og have en ny tid.
- Når ventetiden ikke kan holdes, er der mange, der vælger at blive undersøgt ovre (privathospitaler). Det er dyrt for afdelingen. Desuden kan der gå længere tid, før beskrivelsen er klar (ofte 2 uger).
- Korrespondancer modtages i SP, som ikke er det system, de normalt arbejder i. Afdelingen ønsker eksempler, hvor der evt har været udfordringer med korrespondancer. Send gerne eksempler til mig. (genbeskrivelse af tidl. undersøgelse bestilles med en henvisning: ”Genophængning af us”)
Kære kollegaer
Hermed årets fælles undervisning som ønsket af de praktiserende læger men forhåbentligt relevant for alle søjler.
Undervisningstilbuddet er gratis man skal bare tilmelde sig på linket.
Hvad:
2 spændende oplæg:
1. ”Hvad laver onkologen på Bornholm? Mikkel Bandak
Nyt om behandling af lungekræft og kræft i tyktarmen - hvad skal en praktiserende læge vide?”
2. “HRT - do and don’t!” Anette Tønnes Pedersen
Hvem:
Læger i almen praksis, læger i Psykiatrien samt læger på Bornholms Hospital
Mødet er et fælles uddannelsesmøde med fokus på netværksdannelse og sparring
Hvor:
Bornholms Hospital, Uddannelsescentret, Indgang U
Hvornår:
Mandag d. 27. november 2023 kl. 17.00-19.00
Hvordan:
Tilmeld dig i kursusportalen her - Seneste tilmelding er torsdag den 16. november 2023
Forplejning:
Vi serverer drikkevarer og en let forplejning.
Hilsen
Rikke Hjorth Westh
Praksiskoordinator.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød