Lokalnyheder BORNHOLM - September 2022
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Referat SPK kir. afd. 18. aug. 22
- Der er stort fokus på brugen af stærke smst i almen praksis. Derfor ærgrer det, når der opstartes behandling med opioider i skadestuen – især når det anvendes til langvarige smerter, hvor egen læge har skønnet at morfika ville være uhensigtsmæssige. Det uhensigtsmæssige i brugen af morfika drøftes med afdelingen, og der vil fortsat være fokus på dette fremover.
- Vi modtager ikke sjældent epikriser helt uden indhold, men hvor der udelukkende er anført en aktionsdiagnose, evt ”navnet” på et indgreb, men ellers bare ” Ingen henvendelsesårsag registreret” og en medicinliste. Det må være et SP-problem, som vil blive undersøgt nærmere.
- Hospitalet bliver ramt af en sparerunde. I stedet for de bebudede 6 mio kr. skal der spares 10 mio. Det betyder bl.a. en reduktion i antallet af oversygeplejersker fra 3 til 2. Hvis det giver udfordringer i samarbejdet, vil Lajla Vang eller Annette Kragh gerne informeres om dette.
Rtg:
- Det er fortsat et stort ønske fra praksis om genindførelse af Åben Tid til rtg. Det er en service, der kræver mange personaleressourcer, hvilket man aktuelt ikke kan skaffe, men der arbejdes på en løsning. Det kan fx være at anvende Cockpit-model, hvor scanneren kan styres ovrefra og dermed frigive personale hér og/eller at ansætte So-Su’er i stedet for radiografer. Der bliver luftet muligheden for i starten at lave Åben Tid som det var organiseret for en årrække siden, hvor det var én time to dage om ugen. Det er ikke optimalt men bedre end den nuværende situation.
- Beskrivelse af DXA-scanninger indeholder ikke gennemsnit af værdier for columna, og dette er ikke muligt at ændre. Dette medfører usikkerhed i grænsetilfældene om, hvornår der er tale om osteoporose. Afd. vil se på, om beskrivelsen kan tilføjes en uddybelse af, hvordan resultaterne skal tolkes.
- Der er stadig meget lange ventetider. Dette gør, at der ofte bliver bedt om ”fremskyndet tid”, hvilket for afdelingen betyder indenfor 2 uger og kan være svært at imødekomme. Det vil være en stor hjælp, hvis der i stedet ønskes fx ”tid indenfor en måned”.
Praksiskonsulent Katinka Brendstrup
Indhold leveret af:
Region Hovedstaden, praksisinformation
3400 Hillerød
3400 Hillerød