Lokalnyheder BORNHOLM - Februar 2022
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Medicinsk afdeling
- Laboratoriet har haft en systematisk fejl i T4 målingerne i hvert fald det sidste år. De har ligget 20-25% for lavt. Derfor har der været en del svært tolkelige svar på stofskifteområdet. Det skulle være rettet pr 1/2-22. TSH har været korrekt hele vejen igennem.
- Afd. er glade for kommunikationen ved korr. og takker for de mange retursvar med "tak" efter praksis har fået svar retur. De beder dog om, at der ikke sendes "takke" korr., da det er ekstra arbejdsgang at åbne dem og slette dem.
- COVID fylder fortsat meget. Specielt i akutmodtagelsen. Det går rigtigt fint med, at de små børn (<2 år) ikke længere henvises til boh blot for en konfirmatorisk test. De skal fortsat kun henvises, hvis der er terapeutisk konsekvens af en covid podning. Boh beder om at praksis er opmærksom på alternative måder til vurdering af COVID positive patienter end indlæggelse. Fx pr video, via kommunens akutsygeplejerske eller via lægebilen samt at patienterne undtagelsesvis kan vurderes i praksis eller ved besøg med relevante værnemidler. Der kommer fortsat mange COVID positive patienter til boh, som er telefonisk visiteret fra praksis og som ender med en hjemsendelse fra akutmodtagelsen. Disse patienter udgør et stort ressourcemæssigt træk på akutmodtagelsen pga de skal isoleres på enestue.
- Kard amb. efterspørger fortsat EKG vedhæftet til henvisningen. Det er muligt i både XMO og Winplc. Ved tvivl spørg din kollega.
SPK
Thomas Kofod - Andersen
Læge
Indhold leveret af:
Region Hovedstaden, praksisinformation
3400 Hillerød
3400 Hillerød