Antibiotika
Antibiotikavejledningen for primærsektoren
Vejledningen findes også som en app til IOS (Iphone) og Android - Søg efter "Antibiotika i primærsektoren":
Patientinformation: Mange infektioner går over af sig selv
Region Hovedstaden har udgivet en patientinformation med titlen ”Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika".
Du kan selv printe informationen (2 A4-sider) eller bestille materialet som afrivningsblok med 50 ark til din klinik ved at sende en mail til medicinfunktionen@regionh.dk.
Anfør, hvilket materiale (”blok om infektioner”), hvor mange blokke du ønsker, samt hvilken postadresse det skal sendes til.
Materialet informerer om:
- At antibiotika skal bruges med omtanke, herunder kort om resistente bakterier og at antibiotika kun virker på bakterier
- Hvad forældre kan gøre for lettere at få børn til at indtage almindelig penicillin
- Hvordan risiko for smitte kan mindskes
- Hvordan man kan passe på selv, når man har en almindelig infektion
Patientinformationen erstatter en ældre folder, som fortsat findes på en lang række sprog:
Folderen findes elektronisk på følgende sprog: arabisk, engelsk, farsi, fransk, somalisk, tyrkisk, urdu og dansk.
Anfør, hvilke sprog og hvor mange foldere du ønsker, samt den postadresse folderne skal sendes til.
|
Engelsk |
Farsi |
Fransk |
Somalisk |
Tyrkisk |
Urdu |
Formålet med materialerne er at understøtte arbejdet i praksissektoren med at begrænse forbruget af antibiotika til det nødvendige. Materialet understøtter en tilsvarende national indsats, hvor et af tiltagene er den borgerrettede hjemmeside, se www.antibiotikaellerej.dk.
Region Hovedstaden har også en borgerrettet hjemmeside, hvor ovenstående materialer også kan findes, se regionh.dk/antibiotika.
Folder om urinvejsinfektion
Klinisk Farmakologisk Afdeling og medicinteamet i KAP-H har udarbejdet en folder på baggrund af bl.a. Medicinrådets vejledning om urinvejsinfektioner.
Du kan bestille folderen ved at sende en mail til medicinfunktionen@regionh.dk.
Anfør, hvilket materiale (”folder om UVI”), hvor mange foldere du ønsker, og hvilken postadresse det skal sendes til.
Forældreinformation: Øjenbetændelse hos børn
Materialet skal hjælpe forældre og daginstitutioner med at skelne mellem tilstande, der er lette og forbigående, hvor behandling ikke er nødvendig, og sværere tilfælde, der kræver lægetilsyn og behandling. Materialet er udarbejdet i et samarbejde mellem KAP-H, Nørrebro-Nordvest klyngen og sundhedsplejersker i Københavns Kommune.
Materialet består af plakat og postkort, som kan ses og printes her
Du kan også rekvirere materialet ved at sende en mail til kap-h@regionh.dk med oplysninger om hvilket materiale du ønsker, ønsket antal og postadresse.
Børnelægernes Børnetips
Børnelægernes Børnetips giver tips, råd og vejledning til forældre til syge børn. På hjemmesiden findes en række korte informationsfilm på dansk, engelsk og arabisk.
Du kan downloade et bordkort eller en plakat med information til patienterne om hjemmesiden her
Dansk Pædiatrisk Selskab, Sundhed.dk, Læge- og Patienthåndbogen, Mødrehjælpen, Børneliv, Komiteen for Sundhedsoplysning og Region Hovedstaden står bag Børnelægernes børnetips.
Infektioner hos gravide
Center for Gravide med Infektion har en hjemmeside rettet til både sundhedsfaglige og borgere. Her kan du for en lang række infektioner læse om bl.a. kliniske tegn, smitterisiko, diagnostik, behandling, profylakse og særlige forhold for gravide.
Center for Gravide med Infektion er et samarbejde mellem de infektionsmedicinske, obstetriske og klinisk mikrobiologiske afdelinger på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød