Få besøg af en medicinkonsulent
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Få praksisbesøg af medicinkonsulent
Medicinteamet tilbyder gratis besøg i jeres klinik, hvor vi med udgangspunkt i jeres ønsker for besøget, kigger på et eller flere lægemiddelområder. Det kan være, at I ønsker opfølgning på et område, som I selv har haft fokus på fx antibiotikaforbrug eller sove- & nervemidler. Men vi kan også hjælpe med at facilitere et område, som I ønsker at arbejde med fx emner i OK22 (hypertension, osteoporose eller stofskiftelidelser). Besøget varer ca. 1-1½ time.Målgruppe:
Tilbuddet er målrettet alle læger i almen praksis i Region Hovedstaden, som ikke har haft besøg inden for de seneste to år.
Når du har haft besøg af en medicinkonsulent, har du:
- Viden om din/jeres ordinationsadfærd indenfor bestemte lægemiddelgrupper og viden om hvor du/I selv finder disse oplysninger.
- Kendskab til rationel farmakoterapi indenfor de udvalgte områder inkl. hjælperedskaber som fx Basislisten eller Antibiotikavejledningen.
- Fået inspiration til konstant at have fokus på udskrivelsen af lægemidler og sparring og vejledning ift. rationel medicinanvendelse.
- Kendskab til relevante guidelines og gældende farmakologiske rekommandationer.
- Viden om organisering af medicingennemgang og om redskaber, der kan anvendes ved medicingennemgang.
Eksempler på emner der kan tages op på besøget:
- Forbrug af antibiotika
- Forbrug af afhængighedsskabende lægemidler (opioider, hypnotika og anxiolytica)
- Forbrug af lægemidler til diabetes
- Forbrug af inhalationsmedicin
Praktisk:
Konsulentbesøget er gratis. Skriv til KAP-H kap-h@regionh.dk, hvis du vil aftale et besøg. Husk at angive kontaktoplysninger og gerne datoforslag. Herefter vil en af vores medicinkonsulenter kontakte dig.