Ny praksis
IT-forhold ved oprettelse af ny praksis
IT-forhold ved oprettelse af ny praksis
Dette skal du/I gøre senest 3 hele uger før start af klinikken
(Det er forudsat at virksomheden er oprettet med CVR og dette er knyttet til det tildelte Ydernummer):
1. Tilslutte virksomheden på MitID-Erhverv via deres hjemmeside
Her logger du ind med dit private MitID og tilknytter dette til virksomhedens CVR-nummer.
2. Når virksomheden er oprettet, kan der oprettes MitID til evt. medarbejdere
Her kan også tildeles administratorroller til evt. ansatte eller kompagnoner.
Her skal besluttes hvilket identifikationsmiddel der ønskes, at logge ind med til dagligt i klinikken.
Læs om de forskellige muligheder her
OBS! Vi anbefaler at sørge for, at alle i klinikken har en back-up løsning, hvis der skulle ske noget med den primære løsning.
Kontakt evt. datakonsulenterne for hjælp
Senest 2 uger før klinikstart
4. Bestil lokationsnummer hos SOR (Sundhedsstyrelsens Organisations Register). Bestil ved at gå til SOR og vælg linket gå til SOR selvbetjening MitID login. Log på med dit MitID
Print evt. vejledningen fra siden og hav oplysninger parat om hvilken 'Netoperatør'*1, du skal benytte og hvad dit lægesystem hedder. Spørg din systemleverandør
Der går ca. 1 uge før du får leveret lokationsnummeret pr. mail.
Når du har modtaget lokationsnummeret:
- Giv din systemleverandør besked, så systemleverandøren kan oprette meddelelsestyper*2 i SOR på dit lokationsnummer.
- Send en mail til datakonsulenterne@regionh.dk med besked om din nye klinik. Mailen skal indeholde: ydernr., lokationsnr., praksisbetegnelse, adresse og tlf.nr. og et kontaktnummer som laboratorierne kan benytte, hvis de vil i kontakt med klinikken uden om patientkøen. Datakonsulenterne informerer diverse laboratorier i Region Hovedstaden og SSI om det nye lokationsnummer.
- Tilmeld dig til PraksisNyt - Se tidligere udgaver her
5. Giv dine medarbejdere (ikke læger) adgang til FMK, ved at bemyndige dem på www.fmk-online.dk (Alle læger i klinikken skal bemyndige alle medarbejdere, som skal arbejde på FMK på vegne af lægen)
6. Dødsattester og andre indberetninger til sundhedsstyrelsen kan findes og behandles på dette link: https://sei.sundhedsdata.dk/namespaces/AXSF.
Du skal logge på med MitID (tilhørende klinikken) og tilmelde dig som bruger. Brug tilmeldingsguiden, der vises i systemet første gang man logger på.
Når du er logget på, så gem linket på dit skrivebord eller i den internetbrowser du anvender.
7. Aktiver og opret din digitale postkasse på Virk.dk.
Hvis andre i klinikken skal have adgang, skal de logge på Virk.dk med deres MitID og anmode om adgang. Efterfølgende skal administrator (ejer) godkende inde på Virk.dk. Postkassen kan også anvendes via digital post.
OBS!! Hvis der senere skiftes CVR nr., f.eks. ved fælles praksisdannelse eller lign., vær da opmærksom på, at I ikke længere kan få adgang til Jeres tidligere digitale postkasser. Derfor er det en god ide, at huske at give Jer selv adgang til de gamle postkasser.
8. Bestil adgang til WebReq.
Kontakt laboratoriekonsulenterne i Region Hovedstaden: Hotline labkonsulenter tlf.: 4829 2200. Søg evt. hjælp til Webreq
Du er altid velkommen til at kontakte datakonsulenterne
*1 Netoperatør = Firma der sørger for forsendelse af sundhedsfaglig elektronisk kommunikation i sundhedssektoren (EDI og XML meddelelser).
*2 Meddelelsestyper er bl.a. epikrise, korrespondance, og henvisninger