Videokonsultation i Speciallægepraksis
Speciallægepraksis - Region Hovedstaden
Tilbud om udstyr til videokonsultationer til
Psykiatri inkl. Børn og Unge Psykiatri samt Dermato-venerologi
Oktober 2020
Region Hovedstaden har nu mulighed for at tilbyde udstyr til brug for video i klinikken.
Video kan anvendes til konsultationer med patienter, til at få en tolk med til en konsultation og til videokonferencer med kolleger i praksis, hospital eller kommune.
Udstyret består af et webkamera samt en højtaler med mikrofon. Der er et sæt pr. ydernummer.
Videokonsultationer kan gennemføres ved hjælp af programmet ’Det Virtuelle Venteværelse’. Patienten benytter MinLægeApp, som er udviklet i et samarbejde mellem PLO, Sundhedsministeriet og MedCom.
Desuden er der mulighed for at få et eget virtuelt møderum, til brug for konferencer/videomøder med andre sundhedsfaglige parter. Der kan ved behov installeres et program på klinikkens pc til at understøtte videoanvendelsen.
Det er datakonsulenterne i Region Hovedstaden, der kan hjælpe med klargøring til videoanvendelse i klinikken.
Honorering
Der er som en del af smitteberedskabet vedr. COVID 19 indgået en midlerti-dig aftale om anvendelse af videokonsultation i speciallægepraksis. Link til aftalen
Hovedsigtet med aftalen er, at behandling af patienter kan foregå via video i stedet for ved fysisk fremmøde i alle de tilfælde, hvor speciallægen vurderer det relevant, og hvor det er muligt. Forudsætningen om, at patienten skal være set i en 1. konsultation i klinikken, inden der kan behandles via video, suspenderes midlertidigt. Relevant konsultationsydelse suppleres med registrerings-koden 1015.
Tilmelding
– benyt linket nedenfor inden d. 8/ november 2020.
https://us5.list-manage.com/survey?u=6b64eea1ff55faf63907c5b1c&id=27719fb474
Der forventes tidligst levering i uge 44
Med venlig hilsen
Henrik Nørregaard og Per Veng Jensen
It- og datakonsulenter i
Region Hovedstaden
Indhold leveret af:
3400 Hillerød