Foreløbige tiltag
På denne side præsenteres foreløbige tiltag, der relaterer sig til temaer og anbefalinger fra Rambøll undersøgelsen.
Prøvehandlinger
Fælles for prøvehandlingerne er, at det er afprøvninger af tiltag, der kan styrke samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne. I forbindelse med projektets første dialogmøde i 2022 blev der igangsat flere prøvehandlinger i hvert planområde.
Efterfølgende er erfaringer blevet delt og drøftet til hhv. temadag i 2022 og dialogmøde i 2023 - tryk her for at tilgå de seneste præsentationer af prøvehandlingerne.
Nedenfor følger kortfattet overblik:
Afviste henvisninger
Planområde Nord har fokuseret på to prøvehandlinger vedrørende afviste henvisninger - jf. overbliksfiguren og pdf. præsentationen ovenfor.
Prøvehandling 1:
Hospitalet skal sende en handlingsanvisende korrespondancemeddelelse, når en henvisning afvises. Meddelelsen skal indeholde årsag til afvisningen og en anvisning af, hvordan almen praksis kan hjælpe patienten videre, eller hvilke oplysninger hospitalet mangler for at kunne revurdere henvisningen. Almen praksis kan derefter vælge at sende supplerende oplysninger via en korrespondancemeddelelse i stedet for at skulle sende en henvisning på ny.
Prøvehandling 2:
Hospitalet skal sende et digitalt brev til patienten, hvis en henvisning afvises. Brevet forklarer, at henvisningen er blevet afvist, og at patienten kan kontakte henvisende læge, så patienten kan stille spørgsmål til afvisningen og det videre forløb.
Prøvehandlingerne forventes at blive udbredt til alle hospitaler i regionen i løbet af 2024.
Specialistrådgivning og subakutte tider
Der er udarbejdet en ny, overskuelig specialistrådgivningsoversigt, hvor også subakutte tilbud fremgår – find oversigten her.
Epikriser
Der er nedsat en ‘Tværsektoriel arbejdsgruppe om kvalitet i epikriser’ med repræsentanter fra PLO-H, Center for IT og Medicoteknologi, Københavns Kommune og Regionsadministrationen i Region H.
Følgende ændringer er slået igennem siden 2022:
• Fuld opfølgningsfarvemarkering for alle epikrise typer fra hospital til almen praksis
• Reduceret autogenererede koder – behandlingskoder under indlæggelses er fjernet
• Reduceret antal viste fremtidige aftaler fra 15 til 3
• Ny skabelon gjort tilgængelig med henblik på at overskueliggøre informationen – herunder vises de vigtigste patientinformationer allerede i første skærmbillede
Det er primært Center for IT og Medicoteknologi, som står for den videre tekniske udvikling – de er bl.a. i gang med at udvikle en ny medicinliste i samarbejde med PLO.