Uafklaret sygdom - Nordsjællands Hospital
Visitationsmeddelelse
Klinik for uafklaret sygdom
Målgruppe - Hvem kan henvises
- Patienter der ikke umiddelbart passer ind i et specialespecifikt udredningsforløb, samt dem der hører til i mange specialer på én gang, hvor der er behov for en koordineret udredning, f.eks. fordi der er tilkommet nye symptomer.
- Patienter med gentagne indlæggelser og multimorbiditet, hvor der fortsat er behov for afklaring, kan være relevante at henvise.
Patienterne skal være 18 år eller derover, og være i stand til at kunne medvirke i et accelereret ambulant udredningsforløb.
Ved mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft samt metastaser uden organ specifik kræfttype, henvises der fortsat til Diagnostisk Enhed.
Klinikken varetager ikke patienter hvor der er mistanke om funktionelle lidelser eller helbredsangst. Her anbefales det, at der henvises til Center for Komplekse Symptomer på Frederiksberg Hospital.
Forløb
Patienten vil initialt blive vurderet af en speciallæge og efter behov blive gennemgået på tværfaglige konferencer med deltagelse af speciallæger fra de medicinske specialer.
Når patienterne er udredt, overgår behandling og kontrol til relevant specialafdeling eller afsluttes til almen praksis.
Formål
At sikre hurtigere udredning af patienter med symptomer på alvorlig sygdom, der ikke passer ind i et specialespecifikt udredningsforløb, eller hvor udredning og plan for videre forløb forudsætter samtidig vurdering fra flere specialer.
At samle relevante undersøgelser og konsultationer til ét effektivt patientforløb, så behandling kan tilbydes så hurtigt som muligt.
Krav til henvisningen
Skriv ”Klinik for uafklaret sygdom Nordsjællands Hospital” på henvisningen som sendes via CVI.
Henvisningen må meget gerne indeholde oplysninger om symptomer, eventuel gennemført udredning i regi af almen praksis/speciallæge/privathospital, comorbiditet samt egne diagnostiske overvejelser.
Patientens telefonnummer ønskes oplyst.
Påfør gerne direkte telefonnummer til henvisende læge.
Kontakt
Ved spørgsmål træffes speciallæge på tlf.: 51 40 80 49 på hverdage mellem kl. 08.00 – 15.00.