Audiologi
Visitationsmeddelelse
Gældende fra: Juli 2019
Henvisning
Henvisninger sendes til den CVI, der dækker det planområde, som patienten har bopæl i. Der er dog følgende undtagelse:
- Bornholm varetages af Bornholms Hospital. Hvis der henvises direkte fra almen praksis eller speciallægepraksis til et hospital i resten af regionen, skal henvisningen sendes til CVI BYEN.
Ovenstående gælder også for regions- og højt specialiserede funktioner, se i øvrigt oversigt i Sundhedsstyrelsens gældende specialvejledning for oto-rhino-laryngologi.
For yderligere information om behandlingssteder (hovedfunktion):
Vær opmærksom på
Der er følgende opgavefordeling mellem Bispebjerg Hospital og Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet (tilhørende Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Klinik, Rigshospitalet) indenfor de to audiologiske funktioners samlede optageområde:
- Bispebjerg Hospital: Audiologisk udredning og behandling herunder høreapparatbehandling af voksne (18 år eller ældre).
- Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet: Audiologisk udredning og behandling herunder høreapparatbehandling af børn (17 år eller yngre) samt speciel audiologi (f.eks. audiologiske implantater) for voksne og børn. Desuden varetager Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet udredning og behandling af voksne og børn med henblik på cochlear implant for hele regionen.
- Nordsjællands Hospital- Hillerød: Audiologisk udredning og behandling herunder høreapparatsbehandling af både børn voksne.
- Voksne patienter med henblik på høreapparatbehandling henvises af praktiserende speciallæger i øre-næse-halssygdomme.
Patienter modtages efter henvisning fra andre hospitalsafdelinger og fra praktiserende speciallæger i øre-næse-halssygdomme. Hvilke kategorier af patienter, der skal henvises til audiologisk sygehusafdeling fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige vejledning til speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme Udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse (juni 2015).
Det skal af henvisningen fremgå, om patienten henvises med henblik på udredning (under udredningsgaranti), eller om patienten henvises til høreapparatbehandling.
Hvis patienten henvises med henblik på høreapparatbehandling, skal det fremgå, om der er tale om kompliceret eller ikke-kompliceret hørenedsættelse jf. ovennævnte faglige vejledning fra Sundhedsstyrelsen.
Patienter som tidligere har haft høreapparat kan henvende sig direkte til den audiologiske afdeling og skal derfor ikke henvises.
Kontaktinformation til brug for CVI-henvisning
CVI MIDT – lokationsnummer: 5790001391478 – tlf: 3869 7722 – fax: 38 68 33 40
CVI SYD - lokationsnummer: 5790000208050 - tlf: 3869 7744 - fax: 38 62 33 52
CVI BYEN - lokationsnummer: 5790001390976 - tlf:3869 7711 - fax: 35 31 39 60
CVI NORD - lokationsnummer: 5790000214617 - tlf: 3869 7733 – fax: 48 29 46 01
Kontaktinformation ved lægefaglige spørgsmål relateret til henvisning af patienten
Nordsjællands Hospital, Audiologisk Afsnit:
- Tlf.: 4829 7372
- Mail: aud.nordsjaellands-hospital@regionh.dk
Bispebjerg Hospital, Audiologisk afd.:
- Tlf: 3863 6185
- Mail: audio.bispebjerghospital@regionh.dk
Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet:
- Tlf.: 3545 8047
- Mail: audiologisk.rigshospitalet@regionh.dk