Montebello - Specialiseret genoptræning
Visitationsmeddelelse
Gældende fra: Januar 2019
Henvisning
Montebello tilbyder specialiseret genoptræning i Spanien. Målgruppen er patienter med behov for tre ugers specialiseret intensiv genoptræning, hvor det lægefagligt er vurderet, at der er behov for specialiseret intensiv genoptræning. Der skal således ligge en lægefaglig vurdering af, at almen genoptræning ikke er tilstrækkelig. Patienten skal være selvhjulpen i forhold til ADL-funktioner. Afdelingen er organiseret under Nordsjællands Hospital, Hillerød, men geografisk beliggende i Sydspanien.
Generelt skal patient have oplevet en væsentlig funktionsnedsættelse, enten efter opblussen i kronisk lidelse eller på grund af nylig kompliceret operation eller ulykke. Der modtages således ikke patienter, hvor operation/skaden ligger flere år tilbage, eller er betegnet som kronisk tilstand/smertetilstand.
Montebello har forskellige genoptræningshold. Se Montebellos hjemmeside for, hvilke genoptræningshold, der tilbydes for tiden.
Montebello varetager patienter fra alle regioner i Danmark.
Henvisningen til Montebello foregår elektronisk se vejledning på Montebellos hjemmeside
NB! For alle henvisninger er der brug for at der er vedlagt operationsbeskrivelser, funktionsbeskrivelse, epikriser, genoptræningsplan, journalnotater m.m.
Kontaktinformation ved lægefaglige spørgsmål relateret til henvisning af patienten
Kontakt: Montebellosekretariatet
Tlf. 48 29 52 10
Telefontid:
- Mandag: Kl. 13.00-15.00
- Tirsdag: Kl. 9.00-12.00
- Onsdag: Ingen telefontid
- Torsdag: Kl. 10.00-12.00
- Fredag: Kl. 10.00-12.00