Bly, miljø- og arbejdsrelateret eksponering
Måling af blyindholdet i blodet hos personer, der arbejder med bly
Blyeksponering kan forekomme ved bl.a. metalstøbning, forarbejdning af bly, fjernelse af blyholdig maling, svejsning og skærebrænding i metal indeholdende bly, lodning, håndtering af skrot samt på skydebaner.
Symptomer ved blyforgiftning
- Kronisk forgiftning: påvirkning af nervesystem, nyrepåvirkning, blodsygdomme, fosterskader
- Akut blyforgiftning: mavesmerter, hovedpine, andre symptomer fra nervesystemet.
Personer, der arbejder med bly, skal jf. bekendtgørelsen have taget rutinemæssige blodprøver. Blodprøvetagningen foregår via en privat arbejdsmiljørådgiver.
Egen læge har ikke pligt til hverken at tage disse blodprøver eller henvise til denne blodprøvetagning.
Forløb i almen praksis
- Egen læge kan oplyse om, at blodprøvetagning kan foregå via en privat arbejdsmiljørådgiver.
- Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital modtager ikke patienter, der blot skal have taget en rutinemæssig blodprøve jf. Blybekendtgørelsen.
- Hvis der konstateres en forhøjet værdi af blodbly hos en person, der arbejder med bly, henvises til vurdering på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
Lægehåndbogen Blyeksponerede, helbredsovervågning
Lægehåndbogen Bly, arbejdsmæssig eksponering
Faglig rådgivning: Arbejds- og Miljømedicinsk Afd. BBH, hotline tlf. 3863 6172 (hverdage kl. 8-15) og hjemmesiden arbejdsmedicinsk.dk
Henvisning : CVI - Byen
Godkendt af SFR arbejdsmedicin
Klinisk ansvarlig overlæge Jane Frølund Thomsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Praksiskoordinator Vibeke H. Vestereng
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.