Virus og gravide

Rubella  

Der er stadig fertile kvinder, som er uvaccinerede. Der er meget stor risiko for fosterskade, hvis moderen inficeres i 1.trimester (ca.75%).
Efter 16.uge er risikoen minimal, måske nul. Husk at vaccinere fertile kvinder, før de bliver gravide.

Variceller 
Ca 98 % kvinder har haft variceller, hvis de er født og opvokset i Danmark, men kun ca. 50 % af de kvinder, der er født og opvokset i asiatiske og tropiske lande, har antistoffer mod sygdommen. Det anbefales at spørge til variceller ved 1.grav.us. og især hos indvandrere supplere med antistofbestemmelse ved usikkerhed.

Variceller hos den gravide i 1. halvdel af graviditeten medfører ca. 2% risiko for kongenit varicelsyndrom (huddefekter, øjenmisdannelser, ekstremitetsatrofier og mikrocefali) og ca. 2,5 % risiko for spontan abort. 

Variceller hos moderen fra 1 uge før til og med 4 uger efter fødslen giver en risiko for neonatal variceller (op til 20% letalitetsrisiko), der forebygges ved indgift af zoster immunglobulin (VZIG). Hvis en gravid er udsat for smitte, og det ikke vides, om hun har haft variceller, skal hun undersøges for antistoffer. Er hun ikke immun skal hun have VZIG.  
VZIG skal gives hurtigst muligt, men kan gives op til 10 dage efter eksposition (indenfor 7 dages, hvis man er nyfødt eller immunsupprimeret).

Konferér med SSI på 32683038. Antistofundersøgelse og VZIG bestilling kan foregå på hospitalet. Blodprøven kan også tages hos e.l. og laves som hasteprøve (svar på få timer) på KMA (adviser vagth. mikrobiolog).

Vacciner evt IgG negative kvinder som ønsker flere børn, efter fødslen (link til EPI-NYT). 

Parvovirus
65% er immune. Mindre udbrud fra jan-juni og epidemier ca hver 3.år. Smitter ved dråbekontakt ved tæt personkontakt (egne børn udgør den største smitterisiko). Smitte sker fra 1 uge før og til forekomst af udslæt.

Risiko for spontan abort/foster-død (9%) og hydrops foetalis (<3%) især ved smitte før 20.uge. Risiko nær 0 i sidste halvdel af graviteten.

Ved smittemistanke laves antistof undersøgelse. Diagnosen stilles ved påvisning af IgM og/eller IgG antistoffer, som oftest begge er til stede ved fremkomst af udslæt og evt. PCR. 

Ved påvist infektion henvises til svangreambulatoriet med henblik på ultralydsundersøgelser løbende. Hvis barnet udvikler anæmi, kan der være indikation for intrauterin transfusion.

Seronegative gravide, som arbejder i en institution, hvor der er konstateret parvovirus, skal ikke fraværsmeldes, med mindre helt særlige grunde taler for det (som fx blodsygdom hos moderen). (Iht SST og Arbejdstilsynet). Screening anbefales ikke.

Herpes simplex genitalis
Risikoen for neonatal infektion er uhyre lille (ca 5 per100.000) i Danmark, men ved primær genital herpesinfektion tæt på fødsels-tidspunktet er risikoen for perinatal smitte stor (30-40%).

Den gravide bør spørges ved 1.graviditetsus., om hun eller partneren har kendt herpes. 

Ved et udbrud anbefales podning og antistof titerbestemmelse. Har kun partneren kendt herpes anbefales kondom.

Ved et primærudbrud eller mistanke om det hos den gravide anbefales behandling med Valaciclovir 1g x 2 i 10 dage. Behandlingen kan fortsættes, hvis der er vedvarende symptomer. Ved udbrud i 3. trimester fortsættes behandlingen frem til fødslen. Ved primærudbrud efter 34 graviditetsuger overvejes elektivt sectio.  Dette kan undlades, hvis den gravide når at udvikle antistoffer mod HSV inden forventet termin. 

Ved recidiverende herpes genitalis (> 2 i graviditeten) eller genitalt førstegangsudbrud anbefales behandling med Valaciclovir 500 mg x 2 fra 4 uger før termin. Før GA 36 behandles kun ved svære symptomer eller hyppige udbrud med Valaciclovir 500 mg x 2 dgl i 3 dage. Ved udbrud af recidiverende herpes genitalis er der meget ringe risiko for neonatal smitte (0-3%).

Hepatitis B
Gravide screenes med mindre de fravælger det. Hvis den gravide er hepatitis B s- antigen (HBsAg) positiv skal det anmeldes, og hendes barn skal vaccineres lige efter fødslen på dag 0 og have anti-HBsAg gammaglobulin, (Aunativ®). Vaccinationen gentages når barnet er 1, 2 og 12 mdr gammel. 1-2 mdr efter afsluttet vaccination skal (i modsætning til voksne) testes for anti-HBs og HBsAg. Husstanden skal undersøges for hepatitis B og vaccineres, hvis de er negative. 

Risiko for smitte fra mor til barn er meget stor (HBsAg: 10-40%, HBeAg: 70-90%) og risikoen for at hepatitis-infektionen bliver kronisk hos barnet er 90%. 
HBsAg positive henvises til Gastroenheden eller infekt. med. afd. HGH, hepatologisk afd. RH, infektionsmed. afd. AHH eller med. afd. NOH.

Cytomegalovirus
CMV er den hyppigste årsag til kongenit infektion (i DK fødes ca 300 CMV inficerede børn årligt). Den hyppigste årsag til kongenit CMV infektion er primær CMV infektion hos moderen under graviditeten, men reaktivering/reinfektion af CMV kan også medføre infektion af fosteret. Ca. 30-50 % af fostre inficeres ved primærinfektion, og ca. 1-2% ved reaktivering/reinfektion hos den gravide. Ca. 10 % har svære symptomer ved fødslen (hjerneskade og forstørret lever og milt). Andre 10 % er lettere retarderet, med lette høreskader, medens 80 % af børnene er og forbliver fuldstændig raske. Diagnosen stilles ved påvisning af CMV i spyt, blod og urinen inden for de første 21 dage efter fødslen. Efter de første 3 leveuger er der mulighed for retrospektiv

CMV-diagnostik ud fra PKU-kort, som er behæftet med lavere sensitivitet. 

Den akutte, primære infektion er oftest asymptomatisk. Symptomer kan være langvarig feber, træthed og leverpåvirkning.

CMV giver en livslang infektion, 50-60 % vil være positive i 30 års alder og 90 % i 80 års alder i Danmark. Der er ikke indikation for screening og ingen effektiv vaccine. Ved opstart af behandling med antivirale midler indenfor de første levemåned hos moderat til svært symptomatiske nyfødte kan behandling forhindre yderligere høretab og kognitiv udvikling.

HIV
Alle gravide tilbydes screening for HIV ved første graviditetsundersøgelse hos e.l. HIV-positive gravide henvises af e.l. til og følges i infektionsmedicinsk regi på Hvidovre Hospital. Ved positiv HIV test sender laboratoriet formular til lægen, der indsender den med cpr nr til SSI. Antiviral behandling af gravide kan reducere risiko for smitteoverførelse effektivt. 

Toxoplasmose
Er en parasitær sygdom, som alle nyfødte indtil medio 2007 blev screenet for. Da det viste sig, at behandlingen var uden virkning, er dette indstillet. 

Der er ikke indikation for screening af gravide, men fortsat for rådgivning om at undgå kontakt med katte afføring, jord/havearbejde og undgå at spise ikke gennemstegt kød og rå, uvaskede grøntsager. Ved mistanke om toxoplasmose ved gravide eller det nyfødte barn undersøges for antistoffer som tolkes ved specialafdeling (føtal mediciner og infektionspædiatrisk team). Antiparasitær behandling af gravide og nyfødte med mistænkt medfødt toxoplasmose kan begrænse fosterskader. 

Syfilis
Er en bakteriel sygdom, som gravide tilbydes screenet for. Har den gravide syfilis, henvises hun af e.l. til venereaklinik eller infektionsmedicinsk ambulatorium. Smitteoverførelse kan ske i hele graviditeten. Syfilis skal anmeldes elektronisk. Alle børn af gravide med positiv syfilisserologi skal også udredes og følges på specialafdeling. 

Godkendt af SFR for gynækologi og obstetrik samt SFR for mikrobiologi.

Praksiskonsulenterne Morten Lund NOH, Lotte Cajus Pedersen HGH, Mette Hvidtved Andersen AHH og Signe Vindfeld RH.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.