Urininkontinens hos kvinder

Kvinder med urininkontinens og andre nedre urinvejssymptomer (LUTS) kan i mange tilfælde håndteres i primær sektor med basal udredning, konservativ og farmakologisk behandling.

Forløb i almen praksis

Anamnese
Tidspunkt for debut, stressmoment (urinlækage ved fysisk anstrengelse fx host, nys, løb, løft), urgency symptomer og/eller urgency inkontinens (pludselig stærk vandladningstrang), livskvalitetspåvirkning. 
Forværrende faktorer: overvægt, obstipation, kronisk hoste, besværlig adgang til toilet, medicin, drikkevaner. 

Undersøgelser
GU (slimhindeatrofi, genital prolaps sv.t. blære, tarm og/eller uterus, tumor i lille bækken, knibekraft), urinundersøgelse (bakterier, blod og sukker).
Væske-vandladningsskema udfyldes for 3 døgn (VVS kan bestilles i WebReq under Webpatient). Bruges også til at vurdere effekt af behandling. (tillægsydelse 2151). 

Behandlingsmuligheder 

1. Korrektion af uhensigtsmæssigt væskeindtag og reduktion af forværrende faktorer.
   
   
2. Genoptræning af bækkenbund ved gyn.obs uddannet fysioterapeut - se evt. behandler liste.
   
   
3. Kommunal genoptræning  
   • Iht Sundhedsloven med en Genoptræningsplan efter et hospitalsforløb
   • Iht Serviceloven §86 pkt 1 genoptræning og pkt 2 vedligeholdelsestræning.           
         
4. Farmakologisk behandling
   • Peri-/postklimakteriel tilstand: lokalt østrogen (Rewellfem®) kan overvejes.
   • overvejende stressinkontinens: lokalt østrogen.
   • overvejende urgencyinkontinens:
   - Antimuskarinika. Solifenacin 5-10 mg dgl, hvilket aktuelt er det billigste præparat. Ved utilstrækkelig effekt eller bivirkninger efter 4-8 uger bør behandling seponeres. Ved fortsat behandlingsønske kan 2. valg forsøges: mirabegron (Betmiga®). 
   - Mirabegron 25-50 mg dgl. (fra d.19.11.18: klausuleret tilskud). Behandling med mirabegron bør ligeledes seponeres, ved manglende effekt efter 4-8 uger.
   
   
5. Hjælpemidler.  Gratis iht Serviceloven for alle med en varig lidelse: 
   • Bleer
   • Inkontinens-ring 

Vejledning til tolkning af væske-/vandladningsskema

• Diurese normalt 1½ -2 l (ved diurese >40 ml/kg/døgn efter korrektion af evt. stort væskeindtag har pt. polyuri) 
• Diuresefordeling over døgnet:  Natvolumen (inkl. første morgenvandladning) skal være  <30 % af total volumen. Er det  >30 % har pt. natlig polyuri
• Vandladningsfrekvens er normalt < 8 gange pr. døgn og < 2 gange om natten

• Vandladningsvolumina normalt 200-400 ml (fysiologisk blærekapacitet 400-600 ml)
  
  Indikation for henvisning
  
• manglende/ ikke acceptabel effekt af gennemført behandling
• blæretømningsbesvær (residualurin > 100 ml) der giver anledning til symptomer.
• hurtigt progredierende urgency eller tømningsproblemer 
• mistanke om tumor i det lille bækken
• diabetes mellitus med neurologiske symptomer, anden svær neurologisk lidelse
• tidl. ekstensive operationer i det lille bækken og tidligere inkontinens-operation
  
  

Recidiverende UVI er ikke en urogynækologisk diagnose og skal henvises til urologisk afdeling medmindre der foreligger større cystocele med følgende residualurin som henvisende læge mistænker er årsagen.

Henvisning
Patienten henvises til praktiserende gynækolog/ gyn.afd. HGH, AHH, BOH eller NOH. 

Henvisningen bør indeholde

1. type af inkontinens
2. resultat af urinundersøgelse
3. GU fund
4. behandling før henvisning (bækkenbundstræning, medicinsk behandling, hjælpemidler, tidl. operation)
5. oplysning om andre sygdomme, der kan forværre inkontinens
6. væske-/vandladningsskema for 2 døgn (vedhæftet som fx en pdf-fil).

Forløb i specialist regi

1. Avanceret undersøgelse inkl. evt. urodynamisk evaluering
2. Behandling
   • stressinkontinens 
   • ”minimal invasiv” kirurgi: Inkontinens slynge operation  (TVT/ TVT-O) og  bulking operation (indsprøjtning af fyldstof i urinrøret)
   • urgencyinkontinens 
   • Botulinum A-toxin injektion i blæremuskulaturen 
   • Sakralnervemodulation (= dæmpende pacemak.)          
     

Lægehåndbogen

Væske- og vandladningsskema

Basislisten

Godkendt i SFR for gyn-obs.
Praksiskonsulenterne Morten Lund NOH, Lotte Cajus Pedersen HGH, Mette Hvidtved Andersen AHH, Signe Vindfeld RH og Bjørn Perrild, faglig redaktør KAP-H.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.