Kronisk nyresygdom hos voksne over 18 år
Formålet med denne vejledning er at rådgive omkring, hvordan man håndterer patienter med nedsat nyrefunktion, og hvornår man henviser til udredning i specialist regi.
Kronisk nyresygdom defineres ved tilstedeværelsen af et af følgende i > 3 mdr.:
- eGFR < 60 ml/min/1,73 m2 uanset strukturelle eller funktionelle forandringer, og/eller
- Funktionelle forandringer i nyrerne(fx albuminuri, U-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g) uanset eGFR niveau, og/eller
- Strukturelle forandringer (fx arvelig cystenyresygdom, medfødte misdannelser m.v.)
Forløb i almen praksis
Det anbefales at alle patienter med kronisk nyresygdom undersøges med:
- Anamnese
- Familiær disposition for nyresygdom
- Blodtryk
- Medicingennemgang
- Faste blodsukker og HbA1c
- Urinstix for blod og urin albumin/kreatinin ratio
- Evt. ultralyd af nyre og urinveje ved mistanke om strukturelle forandringer og/eller obstruktion (fx på baggrund af familiehistorie, tidligere skade eller sygdom, eller symptomer på afløbshindring).
Behandling
Formålet med behandling er:
- At bremse eller begrænse progression i den kroniske nyresygdom.
- At forebygge og behandle følgesygdomme (hypertension, kardiovaskulær sygdom, lipidforstyrrelser og akut nyresvigt).
Specifikke behandlingsmål og håndtering
a. BT: for patienter med diabetes og/eller albuminuri (>300mg/g) om muligt 130/80. For øvrige patienter 140/90.
ACE-hæmmere (nedsat dosis ved lav eGFR) eller AT-2-receptor –antagonist
anbefales som førstevalgspræparat hos:
- Patienter med diabetes med U-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g
- Alle patienter med U-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g
Reduktion af renale og kardiovaskulære endepunkter:
Når ACE-hæmmer eller AT-2-receptor antagonist er optitreret til maksimalt tolerable dosis, kan der suppleres med SGLT-2 hæmmer hos personer ≥ 18 år med:
Kronisk nyresygdom med eGFR 25-75 ml/min/1.73 m2 og albuminuri (UACR 200-5000 mg/g).
Kronisk nyresygdom med eGFR 20-90 ml/min/1.73 m2 og hjertesvigt (LVEF < 40 %).
Dapagliflozin (10 mg dgl.) anbefales primært til behandling af kronisk nyresygdom med albuminuri. Empagliflozin (10 mg dgl.) anbefales primært til behandling af hjertesvigt og kronisk nyresygdom.
Retningslinjer for SGLT2 i behandling af kronisk nyresinsufficiens uden diabetes. Tilsvarende vejledning fra Dansk Kardiologisk Selskab, se https://nbv.cardio.dk/chf
Obs særskilt guideline for patienter med diabetes og nedsat nyrefunktion.
b. Patienter med diabetes, optimal glykæmisk kontrol (obs kontraindikation for metformin ved eGFR< 30 ml/min/1,73 m2 )
c. Medicin – undlade nefrotoksika, fx NSAID og litium, samt sikre relevant dosisjustering af medicin, der udskilles renalt
d. Give lipidsænkende behandling til patienter > 50 år, og patienter mellem 18-49 år med diabetes, kendt kardiovaskulær sygdom eller estimeret 10-års risiko for koronar event > 10%.
e. Livsstil: Rygeophør, reducere salt-indtag, motion og vægttab ved overvægt.
f. Kontrolhyppighed: Hver 6. – 12. måned, eGFR, U-albumin/kreatinin ratio, blodtryk, vægt, evt. lipidstatus
Henvisning til Nefrolog
- eGFR < 30/min/1,73 m2 i mere end 3 måneder
- Arvelig disposition til svær nyresygdom
- Hastigt fald i eGFR (> 5 ml/min/1.73m2/år) ved allerede nedsat eGFR.
- Betydelig albuminuri (U-albumin/kreatinin ratio > 700mg/g), medmindre der er tale om patient med kendt diabetes kompliceret med retinopati, som i forvejen har forløb i diabetesambulatorium
- Persisterende og uforklaret samtidig hæmaturi og albuminuri
- Kronisk nyresygdom og ikke-kontrolleret svær hypertension
- Nytilkommet nyrepåvirkning hos patienter med systemsygdomme, hvor der er risiko for nyreinvolvering (fx SLE, vaskulitis, systemisk sklerodermi, sarkoidose, amyloidose, myelomatose etc.)
Forløb hos specialist
Supplerende undersøgelser, evt. nyrebiopsi
- Evt. stillingtagen og forberedelse til dialyse/transplantation
- Stillingtagen til og iværksættelse af supplerende behandling: Erythropoetin - D-vitamin - diuretika - fosfatbindere - specielle antihypertensiva og evt. specialiseret diætistvejledning
- Evt. afslutning til e.l. efter i epikrisen anbefalet kontrolprogram og fastlagte grænser for tilbagehenvisning
Henvisning
Planlægningsområde Byen + Amager vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro: Nefrologisk afdeling, Rigshospitalet
Planlægningsområde Syd undtagen Amager vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro: Nefrologisk afdeling, Herlev Hospital
Planlægningsområde Midt: Nefrologisk afdeling, Herlev Hospital
Planlægningsområde Nord: Endokrinologisk-Nefrologisk afdeling, Nordsjællands Hospital
Lægehåndbogen om kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt
Praksiskonsulent Stig Bille Hansen, RH og overlæge, dr.med. Susanne Bro, RH Nefrologisk afdeling.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.