Diabetes mellitus – type 2

Diagnosen type 2-diabetes (T2DM) stilles ved: 

• HbA1c ≥48 mmol/mol, der altid skal bekræftes ved fornyet måling, hvis der ikke er klassiske diabetessymptomer Link til Lægehåndbogen. 

HbA1c kan ikke anvendes til diabetes diagnostik ved mistanke om gestationel diabetes, ved pludselig sygdomsdebut og komorbiditet, der kan påvirke erytrocytlevetiden eller øge glykosyleringen (fx kronisk nyreinsufficiens, hæmoglobinopatier eller nylig blodtransfusion). I stedet screenes med:

• Påvisning af (fastende eller ikke fastende) venøs plasmaglukose ≥11,1 mmol/l og klassiske symptomer på diabetes.
• Påvisning af faste venøs plasmaglukose ≥ 7,0 mmol/l eller 2-timers venøs plasmaglukose ≥ 11,1 mmol/l efter peroral glukosebelastning (OGTT).

Behandling
Patienter (ptt) skal ved debuten tilbydes sygdomsspecifik patientuddannelse, diætbehandling og råd om/program for øget fysisk aktivitet. Denne rehabilitering anbefales gentaget løbende afhængig af individuelle behov. Den kan foregå i almen praksis, i et kommunalt tilbud eller i regi af sygehusets diabetesambulatorium. Kommunernes tilbud og ønsker til henvisningen kan ses her. Der henvises i øvrigt til RegionHs forløbsprogram for type 2 diabetes. 

En tidlig og effektiv behandlingsindsats allerede ved diagnosetidspunktet ser ud til at være af stor betydning for prognosen ved T2DM. Behandlingen består af livsstilsintervention og farmakologisk behandling. Se Lægehåndbogen om type 2 - diabetes og Medicinrådets behandlingsvejledning vedr.type 2-diabetes

Forløb i almen praksis

Ptt med T2DM udredes og følges i almen praksis i overensstemmelse med Type 2-diabetes - DSAM Vejledninger

Ved diagnosetidspunktet og fremover, minimum årligt, foretages en samlet vurdering af type 2 diabetes patientens (pts) risikoprofil og relevante behandlingsbehov. I samråd med pt fastlægges individuelle behandlingsmål og en behandlingsplan. Mange ptt har allerede på diagnosetidspunktet hjertekarsygdom og / eller andre diabetiske komplikationer.

Patienter (ptt) anbefales fulgt med:

• Årskontroller for at opspore og følge udviklingen af evt. diabetiske følgesygdomme og justere den individuelle behandlingsplan.
• Mellemkontroller (typisk hver 3.- 6. måned) for at monitorere om de individuelle terapeutiske mål nås mht. kost, vægt, motion og anden sund livsstil samt blodsukker, blodtryk og lipider, og om nødvendigt justere behandlingen og/eller målene. 

Kontrollerne kan varetages af veluddannet praksispersonale i sparring med lægen.

Behandlingsansvar for ptt med T2DM
Almen praksis har behandlingsansvar for alle tilmeldte type 2 diabetes patienter på nær nedennævnte undergrupper, hvor behandlingsansvaret ligger på hospital:

• Indlagte.
• Gravide.
• Ptt med betydende følgesygdom som kompliceret hjertesygdom, svær neuropati, fodsår, Charcot fod, svær nefropati (makroalbuminuri > 300 mg/g eller eGFR <30) eller svær øjensygdom (maculaødem/ proliferativ retinopati).
• Ptt med meget svingende blodsukker og tendens til hypoglykæmi
• Ptt med svær dysregulation (HbA1c > 75 mmol/mol) eller svær hypertension (BT>160/90) trods relevante behandlingsforsøg i praksis kan efter aftale henvises til hospitalsbehandling indtil acceptabel kontrol er opnået. Det gælder også yngre ptt (< 45 år) med vedvarende HbA1c > 58 mmol/mol trods relevant behandling.

Den praktiserende læge skal søge endokrinologisk rådgivning per telefon eller ved elektronisk korrespondance inden henvisning af ptt, som endokrinologisk afdeling ikke entydigt har behandlingsansvaret for. Link til tværsektorielle visitationskriterier

Den lokale endokrinologiske afdeling kontaktes ved problematikker knyttet til en konkret pt. Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) kontaktes ved generelle problemstillinger vedr. T2DM og ved al rådgivning vedr. borgere i Planområde Midt. Link til telefonnumre 

SDCC tilbyder sygeplejersker ansat i praksis generel diabetes rådgivning hver onsdag kl 13-15 på tlf. 2374 9057.

Henvisning
Henvisningen til sygehus bør indeholde oplysninger om diabetesvarighed, eventuelle komplikationer eller betydende komorbiditet, oplysninger om gennemførte tiltag fx rehabiliteringsforløb, aktuelle og tidligere afprøvede lægemidler, forløb af HbA1c og andre relevante undersøgelser samt betydende psykosociale forhold, etnicitet og tolkebehov.

Ved begrundet mistanke om stabil angina pectoris eller hjerteinsufficiens anbefales pt henvist til kardiolog. 

Alle diabetes ptt anbefales henvist til primært praktiserende øjenlæge mhp. regelmæssig screening for diabetiske øjensygdomme med 1,2 eller flere års mellemrum afhængig af tilstedeværende øjensygdom og ud fra øjenlægens vurdering. Ptt fulgt i diabetesambulatoriet screenes der eller fortsætter hos privatpraktiserende øjenlæge. Resultater af undersøgelse for diabetisk retinopati bør løbende meddeles egen læge. 

Alle ptt med T2DM anbefales årlig fodstatus ved en sundhedsprofessionel med de relevante kompetencer. Henvisning til autoriseret fodterapeut overvejes hos alle – ptt opnår tilskud til behandlingen herved. Egen læge skal i henvisningen til fodterapeuten oplyse om væsentlig nedsat syn, væsentlig nedsat nyrefunktion, iskæmi (eventuelt målt ved distal trykmåling) og evt. neuropati. Endvidere bør egen læge oplyse om AK/NOAK-behandling pga. blødningsrisikoen ved fodterapeutens behandling. Fodterapeuten stratificerer og individualiserer deres undersøgelse og behandling bl.a. ud fra lægens oplysninger, men foretager minimum en årskontrol af fødder og melder tilbage til pts praktiserende læge. 

Alle diabetiske fodsår skal tages alvorligt. I visitationen skelnes mellem akut og ikke-akut diabetisk fodsygdom.
Se visitationsmeddelelsen vedr. diabetiske fodsår.

Praksiskonsulenterne Helle Vestergaard Middelfart og Christian Ivar Müeller samt praksiskoordinator Thomas Saxild og overlæge Ole Snorgaard (SFR repræsentant).

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.