Influenza
Influenza er en virusinfektion i luftvejene, som skyldes influenzavirus A eller B. Den viser sig med akut opstået feber, tør hoste og almen sygdomsfølelse. Influenzaudbrud udvikles typisk i perioden fra december til marts, og udbruddet varer typisk 4-6 uger.
Kompliceret influenza er fortsat en vigtig årsag til sygdom og død særligt blandt ældre og personer med nedsat immunforsvar. Alle dele af sundhedsvæsnet belastes væsentligt i de uger udbruddet varer. Praksis har en central rolle i at afbøde de værste konsekvenser af et udbrud, som detaljeret nedenfor.
Typen af influenza og debuttidspunkt for udbruddet varierer fra år til år.
Forløb i almen praksis
Inkubationsperioden er 1-4 dage og inficerede voksne er som regel smittefarlige fra dagen før symptomerne bryder ud og indtil feberen igen ophører.
Diagnosen kan verificeres med podning fra næse eller pharynx, og er primært indiceret under et influenzaudbrud for ikke indlæggelseskrævende patienter, hvis de er immundefekte og har symptomer.
Influenza er ikke anmeldelsespligtig i Danmark, men i samarbejde med ca. 200 praktiserende læger overvåger Statens Seruminstitut (SSI) forekomsten af influenzalignende symptomer ved den såkaldte sentinelovervågning.
Prøvetagning
I WebReq mikrobiologi vælger man mikrobiologisk afdeling og rekvirerer
KMA Hvidovre ” Influenza(A+B) og RS virus DNA/RNA” podning svælg eller næsesvælg
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) Herlev: ” Corona,Influenza(A+B) og RS virus DNA/RNA” podning svælg eller næsesvælg
Forebyggelse
Vaccination er sikker og effektiv, og særligt ældre personer og kronisk syge udgør målgruppen for den årlige vaccination. Vaccinen reducerer risiko for infektion, om end effekten ikke er optimal – derfor er vaccinerede personer fortsat i risiko (om end mindre) for infektion.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer over 65 år, personer med visse kroniske sygdomme, svært overvægtige personer, gravide i 2. og 3. trimester, sundhedspersonale og børn i 2-6 års alderen bliver vaccineret. Desuden anbefales husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter i visse tilfælde ligeledes at blive vaccineret for at mindske smitterisiko til den immunsvækkede.
Influenzavaccine gives som en indsprøjtning til voksne og 2 dosis nasal vaccine til børn. Fra man bliver vaccineret, går der typisk 2-3 uger, før man er beskyttet. Vaccinen beskytter sædvanligvis i 6-12 måneder og skal gives hvert år i god tid, inden influenzasæsonen starter – typisk i oktober. Er man først blevet syg, er det for sent at vaccinere.
Behandling under Influenzaudbrud
1. Antiviral behandling
Hvem skal tilbydes antiviral behandling
- Immunkompetente børn og voksne tilhørende en risikogruppe og med influenza-lignende symptomer med varighed < 48 timer.
- Immundefekte personer uanset symptomvarighed.
- Patienter indlagt på hospital med indlæggelseskrævende influenza.
Hvem skal ikke tilbydes antiviral behandling
- Behandling af i øvrigt raske børn og voksne med milde/moderate influenza-lignende symptomer anbefales generelt ikke.
- Personer, hvor influenzasymptomerne er aftagende – uanset varighed.
Antiviral behandling
- Førstevalgspræparat er peroral Tamiflu® (oseltamivir).
- Behandling skal startes så tidligt som muligt og senest 48 timer efter symptomdebut. Angående dosering, se Antibiotikavejledningen for almen praksis
- Behandlingen reducerer risikoen for komplicerende influenzasygdom.
- Behandlingstid er 5 dage.
2. Antibakteriel behandling
Influenza-inficerede patienter er i øget risiko for superinfektion af lunger, bihuler og mellemøre, oftest forårsaget af pneumokokker og stafylokokker. Superinfektionen udvikler sig 3-6 dage efter symptomstart, og derfor oftest som en fornyet forværring af sygdommen. Hvis patienten ikke er indlæggelseskrævende gives peroral antibiotika.
Ændringer i influenzavirus sammensætning, opståen af nye influenzatyper, sammenhængen mellem vaccinestammer i sæsoninfluenza vaccinen og de influenzastammer, der cirkulerer i befolkningen samt evt. resistens overfor antivirale midler overvåges af SSI.
Praksiskonsulent Stig Bille Hansen
Professor, overlæge Jens Lundgren
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.