Arbejdsrelateret KOL
Det anslås at ca. 15 % af alle KOL-tilfælde er arbejdsrelaterede.
KOL ses hyppigst hos personer inden for følgende erhverv:
Uorganisk støv
- Svejsere udsat for svejserøg
- Slibere
- Bygningsarbejder udsat for støv ved nedrivningsarbejde, isoleringsarbejde mv.
- Støberiarbejdere
- Sandblæsere udsat for kvarts
- Asfaltarbejdere
- Skorstensfejere
- Brandmænd
Organisk støv
- Landbrugsarbejde – arbejde med dyrehold og visse typer markarbejde
- Korn- og foderstofarbejde
- Træ- og møbelindustriarbejdere
- Tekstilarbejdere (bomuldsstøv)
Forløb i almen praksis
Følgende KOL-patienter bør henvises til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital:
- Personer, der har arbejdet inden for et af ovenstående erhverv gennem mange år (>10 år) eller ved anden betydelig arbejdsmæssig støvudsættelse (sagen kan evt. anerkendes i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)).
- Personer, der fortsat er udsat for meget støvede omgivelser (mhp. iværksættelse af forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen- og råd om arbejdsmæssige fremtid).
Henvisningen
Bør indeholde oplysninger om
- Sygehistorie
- Erhverv
- Mistænkt eksponering
- Evt. sygemelding
- Medicin
- Tobaksforbrug
- Resultat af lungefunktionsundersøgelse og beskrivelse af røntgen af thorax (hvis det haves)
Forløb i specialistregi
Udredningen på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital har til formål at afdække, om der er tale om arbejdsrelateret KOL, evt. suppleret med et arbejdspladsbesøg mhp. forebyggende foranstaltninger. Hvis lidelsen vurderes at skyldes arbejdet, foretages anmeldelse til AES.
Afdelingen varetager ikke behandling eller kontrol af KOL, se evt.:
- Forløbsbeskrivelse for KOL
- Lægehåndbogen
- Hjemmeside for arbejdsmedicinske klinikker i Danmark: Armoni
Henvisning: CVI- Byen
Faglig rådgivning: Arbejds- og Miljømedicinsk Afd. BBH, hotline tlf. 3863 6172 (hverdage kl. 8-15) og hjemmesiden arbejdsmedicinsk.dk
Godkendt i SFR for arbejdsmedicin
Overlægerne Ellen Bøtker Pedersen og Charlotte Brauer, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH
Praksiskoordinator Vibeke Vestereng.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.