Gravide og barslende med psykisk sygdom

Almen praksis har en afgørende rolle i at medvirke til tidlig opsporing og identifikation af gravide med psykisk sygdom eller i risiko herfor.
Forløbsbeskrivelsen skal tilvejebringe samlet overblik og viden for almen praksis over den praktiserende læges opgaver samt muligheder for henvisning til relevante instanser tidligst muligt i forløbet hos gravide med psykisk sygdom, rusmiddelmisbrug eller psykosociale problemer. 

Forløbsbeskrivelsen til svangreomsorg

Forløb i almen praksis

Det anbefales, at prakt. læge spørger til aktuel psykisk sygdom eller symptomer derpå, til tidligere psykisk sygdom, familiær disposition til psykisk sygdom, forbrug af medicin og ajourfører FKM.
Hvis den gravide pga. psykosociale problemstillinger, aktuel eller tidl. psykisk sygdom placeres på svangreomsorgsniveau 3 eller 4, vil der være særlig opmærksomhed på patientens forløb i det tværfaglige samarbejdsteam på fødestedet.

Praktiserende læge kan også henvise til vurdering i det tværfaglige samarbejdsteam enten ved at sende en korrespondancemeddelelse til gynækologisk-obstetrisk afd. eller til CVI.

Ved tegn på psykisk forværring bør kvinden henvises direkte til psykiatrien hurtigst muligt for at undgå unødvendig ventetid.Psykofarmakologisk behandling under graviditet

Region H's Psykiatri tilbyder psykiatrisk telefonrådgivning til almen praksis om behandling med psykofarmaka til gravide og barslende.

Henvisning til voksenpsykiatrien
Gravide med svære psykiske sygdomme, som skizofreni, svær depression og bipolar sygdom, vil ofte også før graviditet have et forløb i Region Hs Psykiatri, og hvis ikke vil der ofte være indikation for henvisning ifm graviditet. 

Forløbsbeskrivelse, Depression, tilbagevendende hos voksne

Forløbsbeskrivelse, Bipolar affektiv sindslidelse, voksne

Patienthåndbogen - Bipolar affektiv lidelse under graviditet og efter fødsel

Psykiske sygdomme, som håndteres i almen praksis eller psykiatrisk speciallægepraksis, kan ved forværring ifm graviditet henvises til den Region Hs Psykiatri. 

Det gælder bl a flg sygdomme: 

• ADHD
• Autismespektrumforstyrrelser
• Depression i let-moderat grad
• Angstlidelser
• Tvangssygdom (OCD)
• PTSD
• Spiseforstyrrelser i let grad
• Personlighedsforstyrrelser i let-moderat grad

Henvisning foretages via psykiatriens CVD (Center for Visitation og Diagnostik).

Det er besluttet at gravide, som henvises til regionspsykiatrien, kommer i behandling indenfor max 14 dage, uanset hvilket behandlingsniveau CVD visiterer til.

Henvisning til prækonceptionel rådgivning
Henvisning før planlagt graviditet bør overvejes, hvis der er kendt svær psykisk sygdom eller disposition hertil hos kvinden eller hendes partner. Det gælder bl. a. flg. psykiske sygdomme:

• Skizofreni
• Depressioner
• Bipolar sygdom 
• Spiseforstyrrelser (obs. undervægt)
• OCD
• Svære personlighedsforstyrrelser
• Rusmiddelmisbrug
• Psykisk udviklingshæmning 

Forløbsbeskrivelse, Prækonceptionel rådgivning

Underretning til de sociale myndigheder
De sundhedsprofessionelle, der er involveret i opgaver rettet mod gravide, har ifølge lov om social service pligt til særlig opmærksomhed på evt. behov for underretning til kommunen (skærpet underretningspligt). Underretning bør ske så der er tid nok til udarbejdelse af sociale planer for familierne inden fødslen.
Den skærpede underretningspligt foreligger, når den pågældende medarbejder får kendskab til eller grund til at antage, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor:

• den ene eller begge vordende forældre er meget unge og har svært ved at tage vare på deres eget liv,
• den ene eller begge vordende forældre har misbrug eller psykisk syge,
• den ene eller begge vordende forældre af andre årsager har svært ved at tage vare på sig selv, og må formodes at have vanskeligt ved at drage tilstrækkelig omsorg for et barn.

Forløbsbeskrivelse, Underretningspligt vedr. børn og unge

Forløb i specialist regi

Fødeafdelingen
Der er på fødeafd. tværfaglige samarbejdsfora, som koordinerer indsatser for gravide, som er visiteret til svangreomsorgsniveau 3 og 4. De består af jordemødre, sygeplejersker, obstetriske speciallæger, voksenpsykiater og spæd- og småbarnspsykiater. Nogle har også socialrådgiver tilknyttet.
På Bornholm Hospitals fødeafd. er etableret samarbejde med prakt. speciallæger i psykiatri, som varetager en del af behandlingsforløbene af gravide med psykisk sygdom.
De tværfaglige samarbejdsfora holder normalt mdl. møder. Der foregår ikke behandling eller direkte patientkontakt i samarbejdsforummet.

Alle gravide i behandlingsforløb i Region Hovedstadens Psykiatri får tildelt en patient ansvarlig læge. Denne sørger for kontakten til fødeafdelingen.

Spædbarnspsykiatrien
Henvisning til spædbarnspsykiatrien i RHP kan være relevant hos gravide med kendt psykisk sygdom og et aktivt behandlingsforløb i voksenpsykiatrien.
Ved henvisning beskrives hidtidig behandling, diagnostiske overvejelser og funktionsniveau ved henvisning. 

Forløb i kontrolfasen

Alle sundhedspersoner, som er i kontakt med den gravide og barslende, har ansvar for at være opmærksomme på tilstedeværelse eller tegn på udvikling af psykisk sygdom under graviditet og efter fødsel, samt på at understøtte iværksættelse af relevante behandlingsindsatser

For gravide og barslende som behandles for psykisk sygdom i specialistregi, bør behandlerne i specialistregi sikre løbende orientering og samarbejde med almen praksis.

Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af Mette Brandt-Christensen, overlæge, Psykiatrisk Center Skt. Hans, 
Vibeke Linde, overlæge, Psykiatrisk Center Ballerup.
Rie Lambæk Mikkelsen, overlæge, ambulatorium for affektive lidelser, Psykiatrisk Center København
Anne Birgitte Ulbæk, overlæge, spæd- og småbarnspsykiatrisk ambulatorium, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, Lone Borelli-Kjær, Praksiskonsulent for psykiatri i KAP-H.
Godkendt af SFR for Psykiatri, SFR for børne- og ungepsykiatri og SFR for gyn-obs.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.