Henvisning til Region Hovedstadens Psykiatri
Gælder såvel voksen- som børne- og ungdomspsykiatri (BUC)
Elektiv henvisning til CVD Psykiatri:
Alle henvisninger sendes til CVD psykiatri eller CVD-BUC, som visiterer videre til et af de psykiatriske centre. (Obs Bornholm nederst)
FMK skal være ajourført før henvisning
Henvisningen skal indeholde:
For at forenkle henvisningsproceduren til CVI psykiatri kan alle henvisninger nu laves som dynamiske henvisninger i dit lægesystem.
Du bør beskrive patienten aktuelle situation, symptomer og objektive bedst muligt samt give forslag til diagnose(r). Det forventes ikke, at du kender til psykiatriens mange tilbud i detaljer.
- Henvisningsdiagnose
- Anamnese og aktuelle symptomer (se evt. forløbsbeskrivelser for de enkelte psykiatriske diagnoser, fx ved spiseforstyrrelse – højde, vægt, vækstkurve)
- Tidligere psykiatrisk lidelse (evt. kontakt til hospitalspsykiatri)
- Sociale forhold (tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse, behov for tolk)
- Misbrug (svar nej eller hvad der evt. misbruges)
- Objektivt psykisk og hvis relevant somatisk
- Fuld medicinliste fra ajourført FMK: (Ikke nok at henvise til FMK)
- Somatiske lidelser (mulig somatisk årsag til psykiatriske gener udredes af egen læge)
Patientens navn, CPR-nummer, adresse og telefonnummer bør altid fremgå af henvisningen, ligesom det bør fremgå, hvilken information, der er givet til patienten.
Hvis der er tale om en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien, bør følgende desuden fremgå:
- Forældres navne og telefonnumre i dag tid
- Familieforhold og skoleoplysninger
Patienten visiteres af CVD-psykiatri til behandlingstilbud i et af de 8 centre. Patienten modtager et indkaldelses brev inden for 8 dage og behandlingsopstart inden for en måned.
Gravide og spædbørnsfamilier indkaldes dog inden for 14 dage.
CVD-psykiatri har dog mulighed at skrive en korrespondancemeddelelse (KM) til egen læge om supplerende oplysninger eller at indkalde patienten til en visitationssamtale i CVD-psykiatri på Østerbro (Carl Nielsens Allé 9 C, 1. sal).
CVD-psykiatri har også mulighed for at visitere enkelte patienter til privat praktiserende speciallæge hvor dette skønnes mest relevant.
Hvis det skønnes at patienten kan henvises til privat praktiserende psykiater eller at hospitalspsykiatrien ikke har yderligere behandlingstilbud til den aktuelle patient, kan henvisningen tilbagevises med en begrundelse og forslag til anden behandlings/henvisnings mulighed.
I tvivlstilfælde eller ved behov for at drøfte konkrete visitationsspørgsmål er henviser altid velkommen til at kontakte CVD-psykiatri telefonisk eller via KM.
Henvisning af den akutte psykiatriske patient
Ved behov for akut indlæggelse/vurdering – se forløbsbeskrivelsen
Akut henvisning til Region Hovedstadens Psykiatri
Henvisningen fremsendes elektronisk til
Center for Visitation og Diagnostik (CVD-psykiatri)
Carl Nielsens Allé 9 C, 1. sal
2100 København Ø
Tlf. 38 64 02 00 (hverdage kl. 10-13)
Lokationsnumre:
Voksne: 5790001391263
Børn og unge: 5790002007521
Henvisninger vedr. patienter med bopælsadresse på Bornholm sendes til Psykiatrisk Center Bornholm:
Helsevej 3, 3700 Rønne, Telefon: 38 64 40 50, Vagthavende læge: 38 64 40 10
Lokationsnummer: 5798009951151 (Patienter med spiseforstyrrelse er undtaget)
Godkendt i SFR for voksenpsykiatri og SFR for Børne- og ungepsykiatri.
Praksiskoordinator i psykiatri, KAP-H Jonas Meile og leder af Center for visitation og Diagnostik RHP, Allan Lohmann-Olsen.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.