Hovedpine hos børn
De hyppigste primære typer hovedpine er spændingshovedpine (tensiontype headache, TTH) og migræne.
Spændingshovedpine hos børn varer fra ½ time til 7 dage.
Den er typisk bilateral, pressende eller strammende og mild til moderat af intensitet og forværres ikke ved fysisk aktivitet.
Der er ikke kvalme, men foto- eller fonofobi kan være til stede.
Ømhed i perikranielle muskler støtter diagnosen.
Prævalensen er omkring 10-15% hos 10-årige.
Migræne hos børn er recidiverende hovedpine i anfald af 1 time - 3 dages varighed. Smerterne kan hos børn være både unilaterale og bilaterale.
Smerterne er desuden kendetegnet ved at være pulserende og af moderat til svær styrke. De forværres ved normal fysisk aktivitet, som fx at gå på trapper. Der er enten ledsagende foto- og fonofobi eller kvalme og/eller opkastninger. Foto- og fonofobi kan være svært at konstatere hos børn, men viser sig oftest ved at børnene vil ligge mørkt og stille.
Ved migræne med aura er der syns-, tale- eller føleforstyrrelser, der typisk svinder, før hovedpinen kommer.
Ved hemiplegisk migræne ses desuden nedsat motorisk funktion.
Den præcise hyppighed af børnemigræne kendes ikke, men i internationale undersøgelser findes en prævalens på 1,4-5% hos mindre børn stigende op til 11% hos 15-18-årige med en lille overvægt af drenge i 7 års alderen stigende til en ratio pige: dreng 2:1 ved puberteten og 3:1 i voksenalderen, utvivlsomt pga. hormonelle faktorer.
Provokerende livsstilsfaktorer (Triggerfaktorer)
Fysisk eller psykisk stress, sult, søvn (for lidt eller for meget), støj (ved migræne), stærkt og blinkende lys, for meget koffein, menstruation, for lidt væske og måske for meget skærmtid. Det diskuteres, om den statiske fremoverbøjede kropsholdning, som børnene kan få ved at sidde meget på/med/ved skærm, øger risikoen for at udvikle spændingshovedpine.
Forløb i almen praksis
Det vigtigste er at få afgjort, hvorvidt hovedpinen er en primær eller sekundær hovedpine. Denne klassificering foretages ud fra anamnesen.
Nakkehovedpine (især akut debuterende) samt ledsagesymptomer til hovedpine i form af:
- natlige eller morgenopkastninger - tilbagegang udviklingsmæssigt, færdighedsmæssigt og/eller personlighedsmæssigt samt
- almensymptomer i form af træthed og/eller vægttab samt
- fokal neurologiske udfald
er alle advarselstegn, hvor sekundær hovedpine må overvejes, og akut henvisning foretages.
Behandling i almen praksis
Vejledning om provokerende faktorer. Barnet sættes i relevant, restriktiv analgetisk behandling (paracetamol, ibuprofen).
Ved migræne kan børn >12 år, der ikke har tilstrækkelig effekt af paracetamol kombineret med ibuprofen og domperidon, behandles med triptaner. Kun sumatriptan næsespray er frigivet til behandling af børn og kun børn >12 år i Danmark.
Ved TTH kan der være effekt af udspændingsøvelser, hvorimod massage ikke har effekt. Ved kronisk TTH er der dokumenteret effekt af muskelstyrkende øvelser for skuldre, nakke, ryg og arme, relaksationstræning, biofeedback og stresscoping.
Henvisning bør ske ved flg.:
- Hyppig/kronisk TTH (> 10-15 anfaldsdage/mdr)
- Børn med migræne
- Begrundet mistanke om forløbere til hovedpine (fx abdominal migræne, benign paroxystisk vertigo, cyklisk opkastning).
- Mistanke om medicinoverforbrugshovedpine
Før henvisningen bør synet være undersøgt, og en evt. bidproblematik være afklaret (skoletandlæge).
Af henvisningen bør fremgå disposition, debuttidspunkt for hovedpine, hovedpinetype/typer, sværhedsgrad, hyppighed, ledsagesymptomer samt medicinforbrug. Monitorer evt. hovedpinen vha. en hovedpinedagbog.
Forløb i specialist regi
Ved første konsultation optages anamnese, foretages grundig undersøgelse, inklusiv neurologisk undersøgelse, og der iværksættes et relevant udredningsprogram. Enkelte indlægges, hvis den nærmere diagnostik eller behandlingen ikke kan foregå ambulant.
Profylaktisk behandling i form af betablokkere, calciumantagonister eller antiepileptika kan anvendes ved migræne ved ugentlige anfald, svært behandlelige eller svære anfald.
Ved kvalme kan domperidon anvendes (ikke metoclopramid pga. større risiko for udvikling af ekstrapyramidale bivirkninger).
Vær opmærksom på, at længere varende smertestillende behandling kan være med til at udløse og vedligeholde hovedpine, så børnene får kronisk hovedpine udløst af medicinoverforbrug.
Børn og unge med hovedpinesygdom bør derfor ikke tage analgetika eller triptan mere end 2 dage per uge i længere tid (3 mdr).
Et barn med migræne har 60% chance for remission i adolescensen, men af disse recidiverer 60% igen i voksenalderen.
Praktiserende speciallæger i pædiatri foretager også udredning og behandling.
Forløb i kontrolfasen
Børn, der afsluttes, vil som hovedregel være ude af en eventuel profylaktisk behandling, have en stabil og sjælden anfaldsfrekvens, en god forståelse for triggerfaktorer samt en god anfaldsbehandling. Hovedpinen kan også være gået helt væk efter omhyggelig sanering af triggerfaktorer. Egen læge modtager en oversigt over forløbet, herunder de forskellige specialpersoners bidrag i forløbet samt en behandlingsplan.
Godkendt i SFR i pædiatri
Praksiskonsulenterne Marike Møller NOH, Lotte Cajus Pedersen HGH, Mette Hvidtved Andersen AHH, Signe Vindfeld RH og Bjørn Perrild, faglig redaktør KAP-H
Bjørn Perrild, faglig redaktør
KAP-H
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.