Torticollis/skæve kranier
Fontanellestørrelse hos spædbørn
Den forreste fontanelle hos et barn lukker normalt mellem 4. og 26. levemåned.
Hos de fleste børn (ca. 90%) vil fontanellen lukke mellem 6. og 20. måned.
Henvisning
Spædbørn, hvis fontanelle er lukket før 6. måned eller forbliver åbenstående efter 20. måned, henvises i dag af sundhedsplejersken til en vurdering hos familiens speciallæge i almen medicin.
- Hvis barnets forreste fontanelle er lille eller lukket, og barnet ellers intet andet frembyder, vil det være tilstrækkeligt at måle hovedomfanget 3-4 gange med en måneds mellemrum og indføre målene på hovedomfangskurven.
- Kun hvis den afviger, dvs. viser forringet tilvækst, er der indikation for henvisning til børneafdelingen
Lejringsbetinget plagiocefali
(Lejringsbetinget skævt kranie)
Set ovenfra form som et parallelogram.
Panden buler altså frem i den side, hvor baghovedet er trykket, og øret er på samme side placeret fremme.
I modsætning til de meget sjældnere forekommende skæve kranier pga præmatur synostose-lukning, hvor hovedet bliver trapezformet, og øret sidder bag det modsidige øre på den side, hvor nakken er affladet. Denne tilstand kræver operation inden 6 måneders alderen.
Profylakse mod lejringsbetinget plagiocefali
- Husk emnet ved 5 ugers undersøgelsen
- Under søvn – undgå langvarig/ensidig lejring af hovedet og sørg for at hovedet ligger skiftevis til højre og venstre
- Sov på ryggen – leg på maven
Børn med torticollis
Børn henvist til børneafdelingen med obs. torticollis bliver henvist til fysioterapi, hvis de har en reel torticollis. Det vil sige:
- En stram m. sternocleidomastoideus med nedsat passiv sidebøjning (til modsat side) og nedsat rotation i halscolumna (til samme side).
- Evt. en palpabel tumor i musklen.
- Plagiocefali, hvor profylakse ikke er tilstrækkelig.
Behandlingen består i begrænset omfang af udspændingsøvelser, og ellers stimulation af aktive bevægelser – specielt rotation af ansigtet mod stram side, og lejring under søvn med ansigtet mod stram side. Forældrene instrueres i øvelserne.
Det er godt, at børnene bliver henvist så tidligt som muligt, da der er risiko for, at kraniet vokser skævt. Behandlingen er lettere at udføre og mere effektiv jo yngre børnene er.
Lægehåndbogen
Sundhedsstyrelsen om forebyggelse af vuggedød
Godkendt i SFR i pædiatri
Specialepraksiskonsulenterne Marike Møller NOH, Lotte Cajus Pedersen HGH, Mette Hvidtved Andersen AHH og Signe Vindfeld RH.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød