Smertefuld fod

Akutte fodsmerter hos det raske børn og umodne unge voksne kan komme akut fra skader bl.a. fra knogler (brud) og ledbånd (forstuvninger). 

Knoglesygdomme, der kan forekomme hos børn og unge, omfatter Köhler-sygdom (navicular osteochondrosis, som primært ses hos børn under 10 år) , Freiberg sygdom (metatarsal avaskulær nekrose af typisk 4 metatarsal hoved), Iselin sygdom (femte proximale metatarsal apophysitis), knyster (hallux valgus), bunionette (knyst på distale 5 tå), og sesamoiditis/sesamoid fraktur stress. Tarsal koalition er en fibrøs eller ossøs forbindelse mellem to tarsal knogler. Sidstnævnte er til stede ved fødslen, men bliver symptomatisk i løbet af pre-teen og teenage-alderen. Patienter med tarsal koalition har ofte rigide platfødder. 

Kutane eller dybere infektioner, der involverer fodsålen som følge af gennembrud af huden kan primært skyldes et fremmedlegeme (fx en splint, en sten, eller et stykke glas). Ved længerevarende og dybere infektion kan det forårsage osteomyelitis. Dette er sjældent, men der kan forekomme et irriterende fremmedlegeme granulom, som kan konstateres ved ultralyd.

Tarsaltunnel syndrom og Morton neurom er neuropatier, som kan skyldes kompression eller inflammation i tibial posterior nerven eller de interdigitale nerver.

Hælsmerter hos teenageren kræver omhyggelig lokalisering af ømhed for at indsnævre differential diagnosen. Den calcanære apophysitis (Morbus Sever) er en hyppig årsag til hælsmerter hos børn og unge. Andre mindre almindelige årsager omfatter plantar fasciitis, akillesene tendinitis og den retrocalcaneale bursitis.  De fleste knoglesygdomme, der forårsager hælsmerter, er godartede og omfatter simple knoglecyster og osteoid osteom. 

En del af de beskrevne lidelser kan medføre en overvejelse om inflammatorisk ætiologi som reaktiv gigt og reumatologisk sygdom, der bør overvejes ud fra anamnesen.

Forløb i almen praksis

Tilstandene ses regelmæssigt hos børn i almen praksis. Der bør udføres grundig undersøgelse, så endelig behandling kan udføres. Ofte er indlæg et led i behandlingen.

En omhyggelig anamnese og fysisk undersøgelse kan etablere en god arbejdsdiagnose hos de fleste børn eller unge med fodsmerter. Ud over at karakterisere smerten eller skaden, bør klinikeren vurdere intensiteten af smerte og den aktivitet, der har resulteret i smerte eller skade og spørge til fodtøj. 

Hvis der er lokaliseret ømhed og rødme og fortykket hud pga. belastning, så er lokalisationen en vigtig indikator for den underliggende diagnose i fod- og ankel. Røntgenbilleder af fødderne er berettigede hos patienter, som ikke kan gå eller vægtbære efter en akut skade og også hensigtsmæssigt i de mere kroniske forløb hos patienter med lokaliseret knogle ømhed som ved Mb. Köhler eller Freiberg. 

Henvisning
Der bør udføres en Jack toe raising test og man bør se om hælene går i varus ved platfødder for at teste om de er rigide.

Forfodsadduktion retter sig oftest inden 2 årsalderen men ikke altid, og børn som har en rigid forfod (fejlstillingen kan ikke korrigeres (fasthold bagfoden mens man abducerer forfoden)) bør henvises. 

I henvisningen bør stå anamnese og kliniske fund, samt evt. billeddiagnostiske undersøgelser. Det bør også vurderes om der er behov for vurdering for anden sygdom i pædiatrisk regi såsom neuromuskulær eller reumatisk lidelse. 

Forløb i specialist regi

Her udføres ligeledes en objektiv undersøgelse samt en kortlægning af problematikkens omfang m.h.t. evt kirurgisk behandling. 

Forløb i kontrolfasen

Ved kirurgisk behandling foregår forløbet i sygehus regi ved børneortopædkirurgisk læge.

Lægehåndbogen

Godkendt i SFR for ortopædkirurgi og SFR for pædiatri.
  
Christian Wong
Overlæge
Rigshospitalet
Børneortopædisk sektion

August Gustafsson, Praksiskonsulent

Henrik Nathansen, Praksiskoordinator, NOH

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.