Platfod og hulfod

Platfod og hulfod er hyppigt forekommende foddeformiteter, specielt platfod. Der findes mange undertyper og sværhedsgrader. Fælles for platfødderne er tab af svangbuehøjden og ofte udadvinklet (valgusstillet) bagfod og fælles for hulfødderne er en abnormt høj svang ofte med indadvinklet (varusstillet) bagfod. Langt de fleste ptt med en af disse 2 foddeformiteter har ingen gener. En del får dog problemer, typisk smerter og tiltagende deformation af foden og opsøger derfor læge. 

Både platfoden og hulfoden kan være fleksibel eller fikseret. De stabiliserende strukturer, både passive og aktive, der svigter i en platfod er typisk overaktive eller stramme ved en hulfod. Den hyppigste type platfod er børneplatfoden, tæt fulgt af svigt af tibialis posterior senen. For disse to typer platfod ser man ofte en stram akillessene, svigt af springligament og svangsene samt tiltagende indad- og nedadrotation af talus samt udadrotation og valgusvinkling af hælben med udadrotation af foden over talonaviculærleddet. Af andre årsager til platfod kan nævnes ruptur af springligament, slidgigt i ankelleddet eller bagfoden, mellemfodstraumer eller artritis med efterfølgende kollaps, diabetes betinget kollaps (Charcotfod) og visse neurologiske lidelser. 

Den hyppigste hulfodstype er den medfødte stationære hulfod, fulgt af den progredierende type betinget af nervesygdommen Charcot-Marie-Tooth. Sjældnere ses hulfoden som følger til polio. For hulfoden findes ofte en overaktiv tibialis posterior og peroneus longus muskel/sene samt stramme strukturer under foden. Ofte er der tådeformiteter.  

Symptomer

• Platfodspatienterne klager typisk over smerter under svangen og foran laterale malleol, lægkramper samt, vanskeligheder ved at finde sko. 
• Hulfodspatienterne klager typisk over smerter, instabilitet (løse laterale ledbånd) og overbelastning af peroneussenerne med smerter bag laterale malleol samt tådeformiteter. 

Forløb i almen praksis

Der er tale om klinisk diagnose. Rtg billeder (som altid bør tages med belastning) bekræfter typisk hvad man klinisk kan observere og benytte primært i den videre udredning dels afklaring af ætiologi dels operationsplanlægning, i hospitalsregi. UL scanning kan benyttes til at vurdere om der er tenosynovitis omkring tibialis posteriorsenen eller peroneussenerne.  

Behandling

• Rådgivning vedrørende valg af sko (mange har glæde af en god løbesko)
• Henvisning til fysioterapeut
  Fysioterapi med udspænding af akillessenen og styrkelse af tibialis posterior hjælper ofte.
• Rådgivning vedrørende anvendelse af analgetica.
• Kontrol efter 3-6 måneder.
  Målet er at få pt smertefri og i visse tilfælde bremse udviklingen af sygdommen.
• Har pt vedvarende klager og måske en progredierende foddeformitet bør henvisning finde sted.
  Der findes en lang række forskellige operationer for disse tilstande, fælles for dem er at der er tale om omfattende krævende operationer ofte med 8-10 ugers efterfølgende bandagering. 

Kriterier for henvisning
Henvisning til forundersøgelse sker ved manglende effekt af de konservative tiltag og/eller en progredierende deformitet. Smerterne skal være til stede dagligt eller næsten dagligt og være livskvalitetsforringende. Pt skal være indstillet på evt kirurgisk intervention (ellers giver det ingen mening at henvise til specialistbehandling). Pt skal være i en generel almentilstand som tillader kirurgi og der skal være palpable fodpulse.

Ptt er ofte interesserede i at få ”odds” og man kan her benytte den gyldne regel indenfor fod og ankelkirurgien at ca 80 % af de opererede ptt bliver tilfredse eller meget tilfredse, 15 % har uændrede symptomer og 5 % forværres. Vil pt ikke løbe den givne risiko på 5 % for forværring ifm kirurgi er der ingen grund til henvisning. 

Pt, hvis ryger, skal være indstillet på rygeophør. Er pt i AK beh. er det i en del tilfælde nødvendigt med pausering hvilket kan involvere en vis risiko. Får pt biologisk behandling af fx reumatoid artritis er det i en del tilfælde nødvendigt at pausere denne behandling forud for kirurgi. Hospitalet vil i givet fald administrere pauseringen i begge tilfælde.

Henvisningen bør indeholde

• Oplysning om smerter og lokalitet samt effekt af den konservative beh. på smerterne. (Fx: Pt har en svær platfod med dgl smerter flere steder i foden dog primært under laterale malleol. Der er natlige kramper.  Der har ikke været effekt af afprøvede konservative tiltag. Pt ønsker om muligt operation). 
• Oplysning om deformitetens sværhedsgrad, og foden er fikseret i fejlstillingen, andre foddeformiteter, samt fodpulse. (Fx: Der er tale om en svær fikseret platfod hos en overvægtig pt, tiltagende fejlstilling af ankelled, normale neurovaskulære forhold med svage palpable fodpulse).
• Billeddiagnostiske us.
• Medicinstatus som forinden bør ajourføres i FMK. 
• Comorbiditet: (Evt misbrugsanamnese (rygning og alkohol), relevante medicinske lidelser så som diabetes, rheumatoid artritis, hjerte eller lungelidelser). 
• Allergi
• Sagt til pt: Hvad man har diskuteret med pt (herunder om pt er klar til en evt operation).
  
  

Forløb i specialist regi

Pt bliver indkaldt til samtale og klinisk undersøgelse. Ptt møder ofte direkte til røntgenoptagelse som planlægges på basis af de oplysninger der er anført i henvisningen. 
På basis af klinik, tidligere afprøvede konservative strategier, belastede røntgenbilleder, ofte CT scanning, SPECT eller MR sjældnere, i visse tilfælde EMG eller ganganalyse, planlægges det kirurgiske indgreb. Det er i de fleste tilfælde tale om store komplekse indgreb med en lang rekonvalcens. Ofte sygemeldinger på 3 mdr eller mere for ptt med gangbelastet arbejde.  

Forløb i kontrolfasen

Afhænger af mange faktorer naturligvis primært indgrebets karakter og kan varierer imellem behandlere, ambulatorie/praktiserende speciallæge. Ofte 6-10 ugers bandagering. Hudsuturer fjernes ofte efter 2-3 uger. Ved de større indgreb foregår det som regel på den kirurgiske afd., da man ofte på det tidspunkt også foretager rtg kontrol.  En del ptt har også gips.  

Aflastningsregime skal altid beskrives af kirurgen og varierer meget fra sted til sted og fra indgreb til indgreb. 

Ca 10 % oplever komplikationer eller andre problemer og kan i visse tilfælde opsøge e.l.. Det være sig gennemblødning, strammende forbinding, infektion, abnorme smerter (CRPS) eller tegn på DVT. Akut eller subakut henvisning til praktiserende speciallæge, den kir. afd. (i ambulatorieåbningstid) eller FAM udenfor åbningstid effektueres.   

Lægehåndbogen om platfod

Lægehåndbogen om Charcot-Marie-Tooth

Godkendt i SFR i ortopædkirurgi og i SFR i reumatologi.
Praksiskonsulent Ágúst Gústafsson
Praksiskoordinator Henrik Nathansen
Overlægerne Lars Ebskov og Jens Kurt Johansen.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.