Nakke- og lænderygsmerter uden radikulære symptomer
Uspecifikke (inkl. degenerativt betingede) nakke- og rygsmerter er meget hyppigt forekommende. Initial behandling af nyopståede lænderyg- og nakkesmerter er beskrevet i NKR og andre nationale publikationer. Langt de fleste patienter bedres spontant eller på de der anførte tiltag.
Uspecifikke nakke- brystrygsmerter: Der er intet hospitalstilbud.
Uspecifikke lænderygsmerter: Kan henvises til de reumatologiske funktioner hvis patienten har haft svære uspecifikke lænderygsmerter i mere end 8 uger og under 6 måneder.
Ved svære lænderygsmerter med betydelige funktionsbegrænsninger i mere end 6-12 måneder trods relevant behandling kan kirurgi i sjældne tilfælde være indiceret.
Differentialdiagnoser er spondylartritis, osteoporotiske sammenfald, malignitet og infektion.
Forløb i almen praksis
Patienter med nyopståede symptomer følges og behandles i almen praksis i samarbejde med andre behandlere i primærsektoren fx kiropraktorer, speciallæger, fysioterapeuter og kommunale tilbud.
Prakt. speciallæger kan kontaktes via direkte telefon (fremgår af sundhed.dk når man er logget på) eller via edifact.
Kriterier for henvisning til hospital
Hvis der efter 8 uger ikke er tilfredsstillende fremgang, kan der henvises elektivt til den lokale reumatologiske funktion, Afdeling for Rygkirurgi Led- og Bindevævssygdomme, RLB.
Hos ptt over 60 år skal der foreligge rtg af columna lumbalis.
Patienter med meget svære smerter i kort tid: Drøft med lokal reumatologisk funktion via hotline.
Patienter med kroniske symptomer (> 6 måneder) kan kun henvises, hvis operation skønnes relevant og ønskes af patienten. Der skal foreligge en MR-scanning foretaget efter symptomdebut og indenfor det sidste år (evt. via praktiserende reumatolog).
Link til forløbsbeskrivelsen om CT- og MR skanning af columna
Patienter med recidiv indenfor 3 måneder efter cervikale operationer eller lumbale prolaps- eller stenoseoperationer kan henvises til rygkirurgisk funktion i Glostrup. Ved recidiv efter instrumenteret dese kan pt. henvises indenfor 2 år.
Henvisningen bør indeholde
- Tlf nr til patient
- Formål med henvisningen. Ønskes rygkirurgisk vurdering anføres dette med begrundelse og oplysning om, at patienten er motiveret for operation.
- Varighed (aktuel episode og tidligere)
- Smertelokalisation og intensitet
- Evt. funktionsbegrænsning fx i forhold til erhverv/sygefravær
- Røntgen/MR-beskrivelse: hvad, hvor, hvornår, evt. vedhæftet
- Relevante objektive fund
- Evt. anden relevant paraklinik/speciallæge
- Behandling indtil nu (medicin, træning og fysioterapi), varighed og effekt
- Evt. sociale forhold af betydning for henvisningen
- Oplysninger om tidligere rygkirurgi, andre bevægeapparatslidelser, psykiske problemer og medicinske sygdomme.
Anden specifik patologi henvises afhængigt af den kliniske mistanke.
- Spondylartropati: Til reumatolog. Link til spondylartropati.
- Osteoporotiske og traumatiske sammenfald: Konservativ behandling i primærsektoren, ved akutte svære smerter evt. indlæggelse på Akut Modtagelse. Ved mistanke om instabil fraktur konfereres med vagthavende på Rygsektionen, RH.
- Infektion eller malignitet: Indlægges på lokal akutmodtagelse.
Søg sundhed.dk fra lægepraksissystemet er en nem måde at finde sundhedstilbud til en given patient, idet der automatisk søges iht patientens adresse.
Se vejledning til at søge sundhed.dk fra lægepraksissystemet
Forløb i hospitalsregi
Afhængigt af anamnese og øvrige oplysninger visiteres pt til reumatologisk eller kirurgisk lægevurdering. Ved behov konfereres.
Der foretages en diagnostisk vurdering og tages stilling til behov for evt. yderligere billeddiagnostik. Efter vurdering kan tilbydes en tværfaglig indsats med træningsinstruktion og information i op til 12 uger. Der tages her løbende stilling til bl.a. behov for genoptræningsplan, henvisning til anden kommunal indsats og opfølgning hos egen læge, evt. med forslag til smertebehandling. Patienter kan ikke senere tilbydes et nyt tværfagligt forløb for samme lidelse.
Det er i hele forløbet den prakt. læge, der evt. går i dialog med pt om sygefravær.
Yderligere oplysninger kan i dagtid (hverdage 8-15) fås via hotlines til de lokale reumatologiske funktioner af Afdeling for Rygkirurgi. Led- og Bindevævssygdomme,
RLB i planområderne:
Syd og Nord: Reumatologisk funktion, Glostrup, Hotline 3863 4247
Midt: Reumatologisk funktion, Gentofte, Hotline 2964 1086
Byen: Reumatologisk funktion, Frederiksberg, Hotline 3816 4127
Link til Sundhedstilbud
Dansk Reumatologisk Selskab: NBV om lænderygsmerter
SST: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter
Praksiskonsulent Peter Søttrup
SFR Reumatologi ved overlæge Jesper Nørregaard.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.