Kongenit hofteluksation
Indhold
Den rutinemæssige pædiatriske undersøgelse af nyfødte og muligheden for rutineundersøgelse 1 uge gammel hos egen læge er afskaffet efter neonatologisk råd pga manglende indikation herfor.
Rutineundersøgelser i neonatalperioden
5 ugers børneundersøgelse
Denne undersøgelse vil for mange børn være første lægeundersøgelse.
Egen læge forventes at undersøge barnet efter SSTs retningslinjer med vægt på trivsel, amning, vurdering af evt ikterus og grundig objektiv undersøgelse af øjne, gane, stetoskopi af hjerte og lunger, abdomen, genitalier og hofteled.
Medfødt hofteluksation/ dysplasi
Børn med øget risiko for at have kongenit hofteluksation tilbydes ultralyd(UL)-skanning inden for den 1.levemåned på Gentofte eller Hvidovre Hospital.
Børnene henvises direkte fra føde-/barselsgangen eller via pædiater/ortopædkirurg på fødestedet.
Det er børn
- Med klinisk mistanke
- Med familiær disposition
- Født i underkropstilling
- Af flerfoldgraviditeter
- Med anden ortopædisk defekt/misdannelser
- Med syndromer
- Med svær oligohydramnios i graviditeten.
Ultralydfund
Dysplasi
Påvises medfødt hoftedysplasi /luksation henviser UL-afdelingen barnet til ortopædkirurgisk afd. mhp skinnebehandling, som oftest varer mellem 6 og 12 uger.
Ved svær instabil hofte gentages UL-skanning umiddelbart efter skinnen er anlagt, ellers først igen efter 6 uger.
Er hoften ikke normal gentages UL-skanning hver 3. uge til hoften er normal ved UL-skanning.
Endeligt når barnet er 3 mdr., 6 mdr. og 1 år. Herefter afsluttes barnet.
Ikke fuldt udviklet
Hos nogle børn findes forholdene ikke helt fuldt udviklede.
Disse børn bliver fulgt med UL-skanning hver 3.uge til hoften er normal ved UL-skanning.
Herefter kan barnet afsluttes.
Klinisk mistanke
Ortolanis test
(positiv ved at den spontant lukserede hofte med et ”klunk” bringes på plads i acetabulum).
Klik her for at se billede af Ortolanis test
Barlows test
(positiv når en ellers normalt placeret/lejret hofte kan sub-/lukseres mod underlaget med barnet i rygleje, og derpå med et klunk reponeres).
Klik her for at se billede af Barlows test
Disse test er mindre anvendelige efter 5. uge, ligesom asymmetriske hudfolder er et yderst uspecifikt indicium for evt. hoftedysplasi.
I 5 ugers alderen kan overset hoftedysplasi/-luksation mistænkes ved indskrænket abduktion på den afficerede side og positiv Galeazzis tegn (positiv når knæet på den syge side står lavere end det andet, når UE i liggende stilling flekteres. Skyldes at hoften er bagudlukseret).
Børn mistænkt for hofteluksation eller - dysplasi kan henvises direkte fra praksis til UL-skanning på billeddiagnostisk afd. på Gentofte Hospital eller Hvidovre Hospital.
Lægehåndbogen
Godkendt i SFR for pædiatri og SFR for ortopædkirurgi.
Overlæge Søren Bødtker, RH.
Praksiskonsulenterne Morten Lund NOH, Lotte Cajus Pedersen HGH, Mette Hvidtved Andersen AHH og Signe Vindfeld RH.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød