Knæartrose

Forløb i almen praksis

Formålet med forløbet i almen praksis er at afklare om diagnosen knæartrose kan stilles og i givet fald at sikre, at ikke-operativ behandling gennemføres. Initialt stilles diagnosen i reglen klinisk.

Pt med knæartrose skal således jf. SSTs retningslinjer, gennemgå flg ikke-operative behandlingstiltag

• Afprøve smertestillende behandling. Paracetamol og NSAID er anbefalet. Medicinen kan tages fast i perioder eller ved behov.
• Vægttab. Dette mhp. aflastning og smertelindring i slidgigtsleddene.
• Træning. Patienten skal før henvisning have gennemgået relevant og vejledt træningsprogram (fx GLA:D el.lign.). Dette mhp. styrkelse af lårets forreste muskulatur, symptomlindring og funktionsbedring.

Kriterier for henvisning af pt med knæartrose

• Symptomer i overensstemmelse med knæartrose skal have varet i mindst 3-6 mdr. Mange ptt med debut af knæartrose vil med baggrund i naturforløbet opleve en bedring over tid, hvorfor tidlig henvisning ikke er hensigtsmæssig.
• Pt skal have gennemgået et regelret ikke-operativt behandlingsprogram jf. ovenstående. 
• Hvis der efter endt ikke-operativ behandling fortsat er behov for henvisning, bør der tages stående rtg af knæet til dokumentation af diagnosen ved henvisning.
• Der bør ved henvisning foreligge rtg billeder, taget indenfor de seneste 12 mdr med påvist artrose.
• Hvis pt henvises mhp. operation, er det tilrådeligt at afstå fra blokadeanlæggelse umiddelbart op til henvisningen, da dette kan udskyde operationen grundet forøget risiko for infektion, i tilfælde af operation med en knæprotese.  

Ønskede oplysninger ved henvisning

• Symptomvarighed.
• Knæsmerternes karakter, herunder aktivitetssmerter, hvilesmerter, igangsætningssmerter, natlige smerter.
• Andre symptomer fra knæet, herunder fornemmelse af instabilitet eller aflåsning.
• Funktionsbegrænsningernes omfang (fx aktiviteter som ikke kan udføres længere).
• Hvordan diagnosen knæartrose er stillet (ved klinisk diagnose, beskrives de fund der underbygger diagnosen).
• Fund ved objektiv undersøgelse, herunder bevægelighed og smertelokalisation.
• En beskrivelse af ikke-operativ behandling.    
• Hvad man har diskuteret med pt (herunder om pt er klar til en eventuel operation).
• Pts komorbiditeter.
• Oplysninger om pts medicinindtag.
• Allergier.
  
  

Forløb i specialistregi

Ved undersøgelse i ortopædkirurgisk specialistregi vil der ske flg.

• Anamneseoptagelse mhp. om symptomerne er i overensstemmelse med knæartrose samt hvor længe symptomerne har varet.
• Objektiv undersøgelse mhp. om der er fund forenelige med knæartrose.
• Det vil ved brug af foreliggende rtg undersøgelser eller ved optagelse af nye blive undersøgt, om der er strukturelle tegn til artrose. 
• Det vil blive vurderet om pt har gennemgået ikke-operativ behandling i tilstrækkeligt omfang eller om der umiddelbart kan stilles operationsindikation. Der henvises til at pt ved henvisning fra primærsektoren, skal være tilstrækkeligt behandlet med ikke-operative midler.
• Ved operationsindikation stilles der endelig indikation efter information til pt om fordele og ulemper ved en operation med udgangspunkt i den enkeltes situation. Hvis dette fører til, at der kan stilles endelig operationsindikation, vil det mest hensigtsmæssige operative valg blive diskuteret med pt (med enten unikompartmental eller total knæalloplastik, eller ledbevarende osteotomi til udvalgte yngre, aktive ptt med mindre udtalt artrose).
• Behandling med knæalloplastik (uni- eller total) kræver svær artrose som i reglen er kendetegnet ved svær afsmalning af ledspalten eller knogle mod knogle konfiguration på rtg billedet samt daglige symptomer med smerter, funktionsbegrænsning og påvirket livskvalitet til følge. 
• Forud for operationen bliver pt set til en forundersøgelse og tilsyn ved en anæstesilæge. Hvis der bliver fundet forhold der gør, at operationen ikke kan gennemføres (dysreguleret hypertension /dysreguleret diabetes m.m.), kan operationen blive udskudt mhp. optimering af pt, ofte i primær sektor.

Forløb i kontrolfasen

Forløbet i kontrolfasen varierer mellem de ortopædkirurgiske afdelinger. Ptt vil ved udskrivelse fra afd. blive informeret om hvilke tilbud der gælder for dem og det vil af epikrisen fremgå hvilke kontroltider pt har. Det vil fremgå af epikrisen og ved information givet til pt, om egen læge skal foretage opfølgning. Dette kan fx dreje sig om opfølgning af medicinske problemstillinger, pts vanlige medicin eller rutineprægede blodprøvekontroller. Spørgsmål relateret til den udførte operation, påhviler i reglen den opererende afd. Ved udskrivelse fra afdelingen, vil de fleste ptt blive henvist til genoptræning i kommunalt regi.

Opfølgningen kan indeholde flg.

• En mulighed for at pt inden for operationsugen kan kontakte afd. telefonisk (og efter aftale også ved fremmøde) mhp. afklaring af spørgsmål vedr. operationscikatricen/knæet. 
• Tilbud om fjernelse af suturer eller klips fra operationscikatricen. Hvis pt specifikt ønsker det, primært af praktiske årsager, kan dette foregå hos egen læge.
• I perioden, typisk fra seks uger og frem, vil nogle ptt blive tilbudt en opfølgende kontrol. Dette kan afhænge af operationsindikationen, operationstypen, eventuel projektdeltagelse og andre individuelle behov.
  
  

Godkendt i SFR for ortopædkirurgi og i SFR for reumatologi.

Lægehåndbogen

Podcast om knæartrose (Gigtforeningen)

Praksiskonsulent Ágúst Gústafsson
Praksiskoordinator Henrik Nathansen
Overlægerne Anders Troelsen, Thue Ørsnes og Kirill Gromov, Amager/Hvidovre Hospital.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.