Intoeing

Med intoeing menes at fødderne peger indad under gang (fodens akse, hvis barnet går fremad i en lige linje). Forældre søger ofte læge af kosmetiske årsager, efter at have observeret dette eller har fået besked fra institution, at barnet ofte snubler over sine egne ben, eller bekymring over om dette har langsigtede konsekvenser.

• In-toeing er hyppigere end out-toeing. Begge tilstande er normalt forekommende i spædbarns- og småbarnsalderen. 
• Der sker store ændringer af in- eller out-toeing pga. væksten indtil barnet når 6-10 årsalderen.
• Der sker en spontan bedring af in-toeing, og ikke mindst bliver barnet ’motorisk modnet’, så barnet lærer at kompensere for dette.
  
  

Forløb i almen praksis

Tilstandene ses regelmæssigt hos børn i almen praksis. Der bør udføres en undersøgelse som bør inkludere:

• Er der en kliniske baggrund for at barnet snubler over egne ben?  Man kan spørge til om barnet følger de motoriske milepæle og udvikler sig som jævnaldrende.
• Vurder om barnets gang er normal.
• Vender patella indad i forhold til låret under gang, skyldes in-toeing anteversion i hoften.
• Peger patella ligeud ved gang, skyldes in-toeing formentlig forhold i underben eller foden.
• Udeluk neuromuskulær sygdom ved fokuseret neurologisk undersøgelse for hyperrefleksi og spasticitet (fremkaldes der ryk i musklerne ved hurtige bevægelser når man tester).

Årsager

• Øget anteversion af femur: øget passiv indadrotation og mindsket udadrotation i hoften. Dette kan vurderes i både ryg og bugleje.
• Øget indadrotation af underbenet: ses bedst, når barnet ligger på maven med bøjede knæ. Her kan rotationen af tibia vurderes samt lår-fod aksen.
• Forfodsadduktion: ses bedst ved inspektion af fodsålen med patienten i bugleje. Er foden bønneformet? Kan fejlstillingen rettes op til en lige fod?

Det bør overvejes at undersøge nyfødte med foddeformiteter for hoftedysplasi med ultralyd af hofterne.

Henvisning
Under væksten sker der store variationer af benets og fodens knogler, og først ved 8-10-årsalderen er det relevant at henvise til yderligere undersøgelser og behandling ved fx symptomatisk rotationsproblematik hos i øvrigt raske børn.

Forfodsadduktion retter sig ikke altid spontant, og børn, som har en rigid forfod bør henvises, hvis det gør ondt og der er hård hud og rødme. Foden er rigid, når man ikke kan rette og ophæve fejlstillingen til lige, når man holder bagfoden fast mens man abducerer forfoden.

Henvisningen bør indeholde anamnese og kliniske fund, samt evt anden sygdom som neuromuskulær lidelse samt evt billeddiagnostiske undersøgelser.

Forløb i specialist regi

Her udføres ligeledes en undersøgelse og yderligere billeddiagnostisk mhp at kortlægge problematikkens omfang m.h.t. evt. kirurgisk behandling. 

Forløb i kontrolfasen

Ved kirurgisk behandling foregår forløbet i sygehus regi ved børne ortopædkirurgisk læge.
Godkendt i SFR for ortopædkirurgi og SFR for pædiatri.

Lægehåndbogen om in-toeing og out-toeing
 
Christian Wong
Overlæge
Rigshospitalet
Børneortopædisk sektion

August Gustafsson, Praksiskonsulent

Henrik Nathansen, Praksiskoordinator, NOH

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.