Idrætsrelaterede traumatiske og atraumatiske knæskader hos børn

Børn er af SST defineret som personer < 16 år.
Skademønsteret hos børn er ofte anderledes end voksne. 

Der skelnes mellem:   

1. Traumatiske skader der skyldes en pludselig kendt fysisk påvirkning.
2. Atraumatiske skader uden relation til pludselig fysisk påvirkning.

Hos børn er avulsion og epifysiolyse typiske traumatiske knæskader, mens diskoid menisk, osteokondroser og osteokondritis dissekans er typiske atraumatiske knæskader. 
Knæsymptomer kan også skyldes tumor, infektion, artrit og hoftelidelse.

Symptomer på knæskade omfatter smerte, ledhævelse, mekaniske symptomer, låsninger, nedsat bevægelighed, løshed og nedsat funktion.
Sygehistorien er ofte uspecifik, men klager hos børn skal altid tages seriøst og medføre udredning.

Forløb i almen praksis

Børn der ses i almen praksis med knæsymptomer, undersøges mhp evt. henvisning efter flg kategorisering:

1. Akut henvisning til CVI

• Akut skade med smertebetinget manglende støtte
• Akut skade med stor ledansamling / traumatisk hæmartron     
• Akut skade efter 1 gangs patella luksation
• Akut skade med mistanke om fraktur/avulsion/ epifysiolyse eller løshed (sideløshed / skuffeløshed)

Der vil i ovenstående tilfælde altid være indikation for akut røntgen af knæ hos børn!

2. Subakut henvisning til CVI snarest muligt < 1 uge

• Aflåst knæ med strækkemangel eller hyppige smertefulde mekaniske låsninger
  Både traumatisk og atraumatisk låsning bør medføre subakut henvisning, da det kan skyldes indeklemt ledpatologi som bucket-handle lesion, diskoid menisk læsion, osteokondrit mm.
  
  
• Traumatiske og atraumatiske skader med ledansamling og bevægeindskrænkning
       
  

3. Elektiv henvisning til CVI

• Traumatisk lettere knæskade kan ses an i ca. 6 uger og mobiliseres efter evne. Evt henvisning til fysioterapeut. Kan være skader der ikke er anført ovenfor fx forstuvning af MCL.
• Atraumatiske knæsmerter efter overbelastning f.eks idræt, kan ses an med roligt regime i ca. 6 uger.
  Atraumatisk hydartron bør medføre røntgen af knæ!
       
• Traumatisk lettere knæskade med vedvarende symptomer i ca. 6 uger kan henvises.
  Mistanke om ikke diagnosticeret bruskskade, meniskskade eller ledbåndsskade.
       
• Atraumatisk opståede knæsymptomer efter overbelastning, som har vedvaret i mere end 6-12 uger, kan henvises elektivt til idrætsklinik.
  Mistanke om ligamentopati, tendinopati, artropati og osteokondroser.
  
  

Henvisning til idrætsklinik eller ortopædkirurgisk afd. bør indeholde
Sygehistorie
     Tidl. knæproblemer?
     Skadetidspunkt eller symptomdebut?
     Skademekanisme eller første symptom?
     Subj. klager: Smerte, ledhævelse, løshed, låsninger eller aflåsning?
     Evt behandling i skadestue eller lægepraksis?
Obj. undersøgelse
     Sideangivelse?
     Lokaliseret ømhed: Ledlinje, ledbånd, knoglestruktur?
     Ledhævelse?
     Strækkemangel sammenlignet med modsatte knæ mhp indeklemt ledpatologi?
     +/- Sideløshed og +/- Skuffeløshed?
Evt billeddiagnostik

Hvis der foreligger rtg, UL-eller MR-scanning: Dato og undersøgelsessted skal angives.

Forløb i specialist regi

Henvisningen vurderes mhp om pt skal indkaldes akut, subakut (indenfor 1 - 2 uger) eller elektivt. Patienten bliver herefter indkaldt til samtale, klinisk undersøgelse, evt. billeddiagnostik og vurdering af behandlingstilbud som kan være non-operativ eller artroskopi/operation.

Forløb i kontrolfasen

Egen læge har ansvar for opfølgning inden henvisning og for skader, der alene behandles i praksis. 
Egen læge har ansvaret for at vurdere patienter, der fra skadestuen henvises til kontrol hos egen læge.
Idrætsklinik/Ort.kir. afd. har ansvaret for opfølgning af behandling på specialistniveau med mindre andet er planlagt herfra. Hvis videre kontrol planlægges i almen praksis bør der angives kontrolinterval, skånehensyn og udsigt for tilbagevenden til skole/sport.

Lægehåndbogen

Overlæge Martin Rathcke og praksiskonsulent Maja Kaltoft, ortopædkirurgisk afdeling BFH.
Godkendt i SFR for ortopædkirurgi og SFR for pædiatri.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.