Hoftesmerter hos yngre

Hoftesmerter hos yngre

Smerter i og/eller omkring hofteled er relativt hyppig hos yngre, aktive personer. Selvom symptomerne kan være meget ens, kan årsagen til smerterne og dermed behandling variere betydeligt. Mens smerterne uden fra hofteleddet ofte skyldes overbelastningstilstande, kan smerter direkte fra hofteleddet være udtryk for en erhvervet eller medfødt patologi. Tilstande som hoftedysplasi og femoro-acetabulært impingement syndrom (FAIS) kan ubehandlet øge risikoen for slidgigt og ledsages ofte af smerter i det omgivende muskel-/ sene apparat. Symptomerne behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, men afgørende er at en tilgrundliggende smerteårsag identificeres. Forudsætning for at stille den korrekte diagnose, er et standardiseret røntgenbillede af bækken. Herefter kan patienten visiteres i henhold til SST's specialeplan.

Forløb i almen praksis

Formålet med forløbet i almen praksis er at afklare om patientens gener er relateret til hofteleddet eller de ekstraartikulære struktur så som muskler og sener og i givet fald at sikre, at ikke-operativ behandling gennemføres. Initialt stilles diagnosen som regel klinisk.

• Akut symptomdebut efter relevant traume (akut muskel-/senelæsion) -> UL skanning
• Gradvis bevægeindskrænkninger i hoften og smerte triade (hofteartrose) -> standardiseret rtg. af bækken 
• Gradvis tiltagende smerter under eller efter fysisk aktivitet hos yngre (FAIS, hoftedysplasi) -> standardiseret rtg. af bækken

Relevante undersøgelser

• Standardiseret røntgen af bækken for at identificere relevante hofte- eller bækken relateret patologi så som hofteartrose, hoftedysplasi, femoro-acetabular impingement syndrom (FAIS), (stress-) fraktur eller følgetilstande efter tidligere børnesygdomme (fx Mb. Calvé-Legg-Perthes, epifysiolysis capitis femoris, m.m.). 
  (NB: den korrekte udredning kræver et standardiseret røntgen optagelse af hele bækken og ikke kun af den symptomgivende hofte!)
  
  
• UL skanning ved mistanke om en traumatisk muskel- eller senelæsion kan overvejes.

NB: På grund af et øget risiko for falsk positive fund, er CT- eller MR-skanning (med eller uden kontrast) ikke primært indiceret ved udredning af hofte- eller bækkenpatologier, men foretages i speciale regi. 

Ønske om oplysninger
Sygehistorie

Tidligere	(komorbiditeter og relevante hoftediagnoser, fx Mb. Calve-Legg-Perthes, epifysiolyse, hoftedysplasi)
Skadetidspunkt	(symptomdebut og –varighed, akut, gradvis)
Subjektive klager	(smerternes karakter, herunder aktivitetssmerter, hvilesmerter, igangsætningssmerter, natlige smerter, kliklyde eller aflåsninger fra hoften, funktionsbegrænsningernes omfang, f.eks. aktiviteter som ikke kan udføres længere)
Behandlingstiltag	(beskrivelse af og/eller dokumentation for effekten af den gennemførte ikke-operative behandling, sm. Behandling, blokader, fysioterapi, m.m.)

Objektiv undersøgelse

Sideangivelse
Lokaliseret ømhed
Bevægelighed	(indskrænket indadrotation?)

Eventuel billeddiagnostik
Foreligger der rtg, UL-eller MR-scanning: Dato og undersøgelsessted angives! (standardiseret rtg bækken?)

Forløb i specialist regi

Muskel- og seneskader
Muskel- og/eller seneskader ses ofte som overbelastningsreaktion ved idræt, som tegn på fejlbelastning eller ledsagende ved strukturelle skader/forandringer i hoften/bækken (hoftedysplasi, FAIS). Tilstande som intern/ekstern springhofte, gluteus medius insufficiens, m.m. behandles primært ikke kirurgisk. Udredning og behandling foretages af egen læge eller i reumatologisk og fysioterapeutisk regi. 

Hofteledsartrose (coxartrose) 
Ved billeddiagnostiske, anamnestiske og kliniske tegn på hofteledsartrose kan både ikke-kirurgiske (struktureret træning i fysioterapeutisk regi) og kirurgiske (kunstig hofteled) behandlingstiltag være indiceret. Behandling med et kunstig hofteled (hoftealloplastik) er en hovedfunktion, som udføres på alle ortopædkirurgiske afdelinger i Danmark. Under indgrebet erstattes det slidte hofteled med en protese bestående af metal, keramik og/eller kunststof. Som regel udskrives patienten efter få dage (2-5 dage), hvor efter der påbegyndes kommunal/privat genoptræning. 

Hoftedysplasi/ acetabular retroversion
Behandling for disse bækken patologier er en højt specialiseret funktion og foretages kun på RH, OUH eller AUH. Behandlingen består i en periacetabular osteotomi (PAO). Her løsnes hofteskålen (acetabulum) fra resten af bækken og omorienteres så der opnås bedre dækning og kraftoverførelse fra bækken til hoftehovedet.

Femoroacetabular impingement syndrom (FAIS) 
FAIS er en aktivitetsbetinget smertetilstand i hoften, som diagnosticeres på baggrund af bestemte radiologiske, anamnestiske og kliniske tegn ved samtidig fravær af konkurrerende patologier så som artrose, hofte dysplasi eller acetabular retroversion. Supplerende undersøgelser så som CT-, UL- og/eller MR skanning og/eller diagnostiske blokader i eller omkring hofteled kan være indiceret før den korrekte diagnose kan stilles. Behandlingen består i en kombination af ikke kirurgiske (struktureret genoptræning) og kirurgiske (hofteartroskopi) tiltag. Struktureret genoptræning tilbydes i offentlig og privat regi, mens en hofteartroskopi (kikkertoperation i hoften) er en regionsfunktion, som kun foretages på udvalgte private og offentlige hospitaler. 

Forløb i kontrolfasen

Patienter som udredes og behandles i specialist regi følges af denne afdeling indtil mistanken er udelukket eller behandlingen afsluttet. 
Patienter som gennemgår kirurgisk behandling vil typisk blive fulgt ambulant i en periode. Som regel er der indikation for struktureret genoptræning i privat eller kommunal regi for at opnå det optimale postoperative resultat. Antallet af kontroller og varighed af genoptræningen kan varierer afhængig af afdelingen og kommunen, men som regel følges patienten i ambulant regi i 3-12 måneder efter indgrebet.

Lægehåndbogen - Hofte-, bækken- og lyskesmerter

Yngre patienter med hofte smerter.

Dippmann C, Albrecht-Olsen P, Boesen M, Chrintz H, Hölmich P, Jakobsen SS, Jørgensen U, Konradsen L, Kraemer O, Lund B, Maagaard N, Mygind-Klavsen B, Overgaard S, Ovesen O, Stürup J, Søballe K, Warming T, Winther N, Krogsgaard M. Ugeskr Laeger. 2020 Jan 6;182(2).

Christian Dippmann, overlæge ortopædkirurgisk afd, BBH

Godkendt SFR for ortopædkirurgi

Praksiskonsulent Maja Kaltoft BFH og praksiskoordinator Henrik Nathansen NOH.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.