Ganglier (fod)

Ganglier er synoviale cyster, indeholdende gelatinøst mucoid og ses ofte i klinisk praksis. Årsagen til udviklingen af ganglier er ukendt, men antages at være relateret til gentagne mikrotraumer, hvilket resulterer i degeneration af bindevæv. Ganglier ses hyppigst i hånden, men er ikke sjældne i foden, lokaliseret til fodryggen.  Selvom størstedelen af ganglier er asymptomatiske, kan ptt klage over smerter, ømhed, samt det kosmetiske. Der er både ikke-operative og kirurgiske behandlinger, men en høj tilbagefaldsfrekvens ses ved ikke-kirurgisk behandling. 

Symptomer
Ptt der henvender sig med et ganglion, klager typisk over smerter, ømhed af gangliet samt problemer med at finde sko. Der kan være relation til sene- eller ledpatologi, som også kan give symptomer. 

Forløb i almen praksis

Der er tale om en klinisk diagnose. Ganglier er sjældent særligt ømme og sjældent meget faste/hårde. De er ikke bundet til huden.  Differentialdiagnostisk skal man ud over andre tumorformer, inklusive maligne tumorer, tænke på knoglefremspring fx træskoknude (udbygning over 1. metatarsocuneiform led) eller andre osteofytdannelser i relation til slidgigtsprægede led. 

1. Rådgivning vedrørende valg af sko 
2. Henvisning til rtg og/eller UL
3. Anlæggelse af blokade
   
   

I langt de fleste tilfælde generer gangliet så lidt, at der ikke er indikation for nogen behandling. Er det bestemte sko der generer må de naturligvis udskiftes. Generer gangliet meget, kan der anlægges en binyrebarksblokade ned i gangliet, eventuelt forudgået af aspiration med stor nål. Hjælper det ikke eller er man i tvivl om diagnosen eventuelt efter rtg og UL, må henvisning finde sted. Har man i almen praksis ikke mulighed for blokadebehandling eller tømning af ganglier, kan der henvises til en praktiserende speciallæge.

Kriterier for henvisning
Henvisning til forundersøgelse sker ved manglende effekt af de konservative tiltag og således fortsatte gener. Pt skal være indstillet på eventuel kirurgisk intervention (ellers giver det ingen mening at henvise til kirurgisk afdeling). Pt skal være i en generel almentilstand som tillader kirurgi og der skal være palpable fodpulse. 

Ptt er ofte interesserede i at få ”odds” og man kan her benytte den gyldne regel indenfor fod og ankelkirurgien at ca 80 % af de opererede patienter bliver tilfredse eller meget tilfredse, 15 % har uændrede symptomer og 5 % forværres. Vil patienten ikke løbe den givne risiko på 5 % for forværring i forbindelse med kirurgi er der ingen grund til henvisning. 

Pt, hvis ryger, skal være indstillet på rygeophør. Er pt er AK beh. er det i en del tilfælde nødvendigt med pausering hvilket kan involvere en vis risiko. Får pt biologisk behandling af fx reumatoid artritis er det i en del tilfælde nødvendigt at pausere denne behandling forud for kirurgi. Hospitalet vil i givet fald administrere pauseringen i begge tilfælde.

Henvisningen bør indeholde

• Oplysning om smerter og effekt af den konservative behandling på smerterne. (Fx: Pt har et ganglion på fodryggen, som giver daglige smerter. Der har ikke været effekt af afprøvede konservative tiltag. Pt ønsker om muligt operation)
• Oplysning om størrelse og lokalitet, andre foddeformiteter, samt neurovaskulære forhold. (Fx: Der er tale om ganglion på 2 cm i diameter over 3. TMT led med normale neurovaskulære forhold)
• Billeddiagnostiske us. 
• Medicinstatus som forinden bør ajourføres i FMK.
• Comorbiditet:  Evt misbrugsanamnese (rygning og alkohol), relevante medicinske lidelser så som diabetes, reumatoid artritis, hjerte eller lungelidelser. 
• Allergi
• Hvad man har diskuteret med pt (herunder om patienten er klar til en evt operation).

Forløb i specialist regi

Pt bliver indkaldt til samtale og klinisk undersøgelse. Ptt møder ofte direkte til rtg optagelse som planlægges på basis af de oplysninger der er anført i henvisningen. 

På basis af klinikken samt rtg billederne samt i nogle tilfælde UL eller MR, planlægges det kirurgiske indgreb. Det foregår næsten altid i sammedagskirurgisk regi.  

Forløb i kontrolfasen

Ved operation af fodganglier, holdes foden i ro indtil tråde fjernes efter typisk 2 uger. Det foregår oftest hos e.l.. I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt fx til svar på histologisk undersøgelse, at det foregår ved ambulatorie/praktiserende speciallæge. 

Mellem 5 og 10 % oplever komplikationer eller andre problemer og kan i visse tilfælde opsøge egen læge. Det kan være gennemblødning, strammende forbinding, infektion, abnorme smerter (complex regional pain syndrome, CRPS) eller tegn på DVT (dyb venetrombose). 

Det er et indgreb der ikke så sjældent er relateret til nerveskader, da nerver forløbende over ganglier kan være vanskelige at se/beskytte. Akut eller subakut henvisning til praktiserende speciallæge, den kir. afd. (i ambulatorieåbningstid,) eller FAM udenfor åbningstid effektueres.   

Lægehåndbogen om ganglion 

Lægehåndbogen om dyb venetrombose

Lægehåndbogen om CRPS

Godkendt i SFR i ortopædkirurgi og i SFR i reumatologi.

Praksiskonsulent Ágúst Gústafsson

Praksiskoordinator Henrik Nathansen

Overlægerne Lars Ebskov og Jens Kurt Johansen

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.