Fjernelse af ICD-enhed eller pacemaker fra afdød
ICD-enheder og pacemakere skal udtages fra alle afdøde af miljøhensyn, da de indeholder litiumbatterier og kan eksplodere ved kremering.
Der er ikke fare forbundet med udtagelse af hverken ICD-enhed eller pacemaker. Risiko for utilsigtet stød fra ICD-enheden anses for at være minimal. ICD-enheder og pacemakere behandles således på samme måde.
Der opfordres til, at den praktiserende læge/vagtlæge, der foretager ligsynet og udfylder dødsattestens side 1, i videst muligt omfang udtager ICD-enheden/pacemakeren i forbindelse med ligsynet. Herved undgås transport af afdøde til hospital.
Procedure
Udstyr: 2 sæt engangshandsker, skalpel, kraftig saks/bidetang, plaster
- Tag 2 par engangshandsker på
- Læg med skalpel incision hen over enheden
- Lukser pacemakeren/ICD-enheden ud gennem incisionen
- Klip elektroderne over med bidetang/kraftig saks. Klippet foretages med et hurtigt og beslutsomt klip
- Tag enheden ud og læg elektroderne tilbage i ”lommen”
- Efter udtagning lukkes incisionen med plaster
- Den udtagne pacemaker/ICD-enhed afvaskes eller rengøres med wetwipes inden handskerne krænges ud over enheden, og der laves en knude
- Læg enheden i foret kuvert med patientens data
- Send kuverten med enheden til Kardiologisk Laboratorium, paceteknikerne, afsnit 2012, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø eller Pacemaker ambulatoriet Gentofte Hospital, afdeling SA 410, opgang 4, 1. sal, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
Hvis dødsattestudstedende læge ikke har kunnet fjerne enheden, skal lokalt hospital kontaktes på nedenstående telefonnumre og lokalt CVI skal kontaktes vedr. planlægning af transport af afdøde (med rustvogn). CVI-medarbejderen sørger for booking af transport af afdøde.
Hospital | Fjerner pacemaker/ICD i afdødes hjem | Fjerner pacemaker/ICD på hospitalet | Telefonnr. |
Hvidovre | Transporteres til Hvidovre Hospital* | Hverdage dagtid: 3862 2136 (Kapellet). Andre tidspkt.: 3862 5124 Kardiologisk mellemvagt |
|
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital |
Medarb. Afd. Y BBH fjerner pacemaker/icd-enhed i dagtid* |
Hverdage dagtid: 3863 6028 Andre tidspunkter: 3863 5170 |
|
Rigshospitalet |
Medarb. Afd. Y BBH fjerner pacemaker/icd-enhed i dagtid* |
Hverdage dagtid: 3863 5341 Andre tidspunkter: 3863 5170 |
|
Amager | Transporteres til Amager Hospital* |
Hverdage dagtid: 3862 8474 |
|
Herlev og Gentofte Hospital | Transporteres til Gentofte Hospital* | Hverdage dagtid: 3867 3611 (Kapellet). Andre tidspkt: 3867 3867 Kardiologisk bagvagt |
|
Glostrup | Transporteres til Glostrup Hospital* |
Hverdage dagtid: 3863 2562 |
|
Hillerød | Transporteres til Nordsjællands Hospital, Hillerød * | Alle tidspunkter: CVI Nord: 3869 7733 |
*Dødsattestudstedende læge er ansvarlig for at pacemaker / icd-enhed fjernes efter aftale med lokalt hospital. I kapellets åbningstid typisk direkte med laboratoriebetjent eller pacemakerambulatorium. Udenfor hverdage og dagtid som anført i skema. Bemærk at evt. transport af afdøde skal arrangeres af dødsattestudskrivende læge via CVI. CVI-medarbejderen sørger for bookning af transport af afdøde med rustvogn. Udfyldt dødsattest side 1 følger afdøde til hospitalet.
Godkendt i SFR Kardiologi
Ledende overlæge Ida Gustafsson, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.
KAP-H ved praksiskonsulent Helle Vestergaard Middelfart samt forløbsbeskrivelsesansvarlig konsulent Maja Stegeager Kaltoft.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød