Kronisk diarré

Ca. 10% af konsultationer hos en praktiserende læge skyldes gastroenterologiske symptomer. De fleste er selvbegrænsende eller funktionelle og kun en lille del drejer sig om kronisk eller persisterende diarré defineret som ≥3 løse afføringer per dag i mere end 4 uger. Det skønnes at en praktiserende læge med 1600 patienter kan have 50–85 patienter med disse symptomer årligt. Kun en mindre del af disse vil søge læge, resten klarer sig med selvmedicinering eller diætetiske tiltag eller anvender stoppende medicin.
Der findes ikke officielle retningslinjer eller rekommandationer for henvisning af patienter med kronisk diare. Patienter, der trods relevante undersøgelser og eventuelle behandlinger fortsat har symptomer, der påvirker livskvaliteten i betydelig grad eller fortsat er uafklarede, kan henvises til videre udredning. 

Forløb i almen praksis

Kronisk diarré er ofte non-infektiøs. Diarré er et symptom ved en række tilstande, og det er svært at anbefale et fast udredningsprogram, men udredningen bør ske efter klinisk vurdering med udførlig anamnese med oplysning om varighed og sværhedsgrad, ledsagende symptomer familiær disposition (cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom eller cancer) andre systemiske sygdomme, alkoholanamnese medicinstatus (antibiotika, NSAID, metformin, magnesiumholdige medikamina, laksantia, furosemid, olestra), rejseanamnese samt seksuel praksis og objektiv undersøgelse.

Foreslåede undersøgelser før henvisning
Biokemi: Hgb, leukocytter og differentialtælling, trombocytter, kreatinin/karbamid, elektrolytter, levertal, CRP, cobalamin, folat, ferritin, calcium, TSH, cøliakiserologi samt laktosegentest.

Fæcesundersøgelser: dyrkning for patogene tarmbakterier, Clostridium difficile, parasitundersøgelse (PCR for parasitter), calprotectin. 

Herefter kan det overvejes, om man baseret på disse undersøgelser kan stille en positiv diagnose af colon irritabile. 

Se forløbsbeskrivelsen for colon irritabile.

Overvej sterkoral diarré.

Kriterier for henvisning
Hvis disse undersøgelser ikke giver afklaring eller der optræder alarmsymptomer I form af uforklarede ændringer I afføringsmønster, vedvarende forekomst af blod i afføringen eller ikke-intenderet vægttab bør patienten henvises til videre undersøgelser i speciallægeregi.

Ønskede oplysninger: Anamnese, objektiv undersøgelse, laboratorie- og evt. billeddiagnostiske undersøgelser, medicin, comorbiditet, allergi, sagt til pt., praktisk.

Forløb i specialistregi

Den primære udredning og kliniske fund samt klinisk vurdering danner grundlag for den videre udredning, der kan inkludere: 

• Ileokoloskopi med biopsi (mistanke om IBD, neoplasi, mikroskopisk colitis, angiodysplasi) 
• Gastroskopi (mistanke om cøliaki eller anden tyndtarmslidelse)
• MR af tyndtarm (mistanke om Mb. Crohn eller anden patologi)
• CT af abdomen, evt. CT angiografi (mistanke om pancreasneoplasi, kronisk pancreatitis, iskæmi, eller anden cancersygdom samt ved begrundet mistanke om sterkoral diarré)
• Kapselendoskopi (mistanke om IBD, anden tyndtarmspatologi)
• SeHCat-scintigrafi (mistanke om galdesyremalabsorption/kolegen diarré
• Empirisk behandling med antibiotika eller Glukose breathtest (mistanke om bakteriel overvækst).
• F-elastase ved mistanke om fedtmalabsorption og ved mistanke om pancreassygdom
  
  

Behandlingstilbud
Retter sig efter den tilgrundliggende patologi.

Forløb i kontrolfasen

Hvis der påvises kronisk sygdom, varetages den videre kontrol i specialistregi efter eksisterende retningslinjer.
 
Lægehåndbogen om kronisk diarré

British Society of Gastroenterology

Godkendt i SFR for gastroenterologi og hepatologi
Praksiskoordinator Anders Rask Hansen
Overlæge Ebbe Langholz

NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.