Colon irritabile/irritabel tyktarm/IBS

Definitionen på colon irritabile er hele tiden under udvikling. Denne udvikling har efterhånden bragt os derhen, hvor diagnosen ikke længere er en udelukkelsesdiagnose, men en sygdom som defineres ved specifikke symptomer.

Indtrykket er, at problemet er i stigning. Det hører under gruppen af funktionelle lidelser.

Prævalensen af IBS har indtil nu på verdensplan været 11,2%, lidt højere i Danmark. Sygdommen ses oftere hos kvinder end hos mænd og oftere hos yngre end hos ældre. 20% af tilfældene kommer efter en gastrointestinal infektion.

Forløb i almen praksis

Diagnosen bygger på anamnesen dvs. de diagnostiske kriterier, udelukkelse af alarmsymptomer og differentialdiagnoserne sammen med den objektive undersøgelse og ganske få andre undersøgelser.

Ved denne metode vil man i 98% af tilfældene ramme rigtigt.

Den nuværende definition på colon irritabile (ROM IV kriterierne) er:

• Recidiverende abdominalsmerter som gennemsnitlig er til stede mindst én gang hver uge gennem de sidste 3 måneder. Ingen smerter - ingen IBS. 
• Smerterne er ledsaget af 2 eller flere af følgende symptomer:
  o Tarmgener: Pludselig afføringstrang (urge, følelsen af inkomplet tømning, meteorisme)
  o Ændret afføringshyppighed (> 3 gange dgl eller < 3 gange ugentligt)
  o Ændret afføringsform. (diare eller obstipation bedømt ved Bristol stool form scale)
  
  Starten på symptomerne skal være mindst 6 måneder før diagnosen.

Udeluk alarmsymptomer

• Patient over 40 år. Udelukke cancer med endoskopi.
• Blod i afføringen
• Anæmi
• Utilsigtet vægttab
• Familiær disposition til kolorektal cancer uanset alder, endometriecancer eller tidligere kolorektal cancer  

Øvrige differentialdiagnoser

• Infektiøs diarre
• Cøliaki eller laktose-/fruktoseintolerans
• Inflammatorisk tarmsygdom

Disponerende faktorer
Kost: Mælkeprodukter, hvede, grøntsager, frugt, juice, kaffe, sodavand med sødemidler og tyggegummi. Disse emner kan give symptomer som colon irritabile eller forstærke colon irritabile.
Stress: psykisk eller fysisk kan forstærke symptomerne

Objektiv undersøgelse
Palpation af abdomen. Rektaleksploration hvis der har været rektal blødning.

Øvrige prøver
Hæmoglobin, leukocytter, natrium/kalium, kreatinin, karbamid, thyroideatal, cøliaki udredning, undersøgelse for laktosemalabsorption samt fæces til undersøgelse for calprotectin og ved diare fæces til undersøgelse for clostridium difficile og parasitter (Giardia Lamblia).

Diagnose og behandling
Hvis patienten opfylder kriterierne for IBS, har normal obj. undersøgelse, og man har udelukket ovenstående øvrige årsager, har patienten med stor sandsynlighed colon irritabile.

I behandlingsstrategien skal man starte med at forsikre patienten om, at dette er en ganske ufarligt, at det er en stærkt irriterende sygdom, som kan vare i flere år, og at behandlingen foreløbig udelukkende er symptomatisk.

Generelt skal patienten spise varieret og groft. Dyrke passende motion og drikke minimum 1½ l væske. Kun undtagelsesvis er der behov for medikamentel behandling.

Hvis pt. ønsker behandling, kan lægen anbefale, at patienten opsøger en diætist med interesse for området og i forhold til medicin skal man se på undertypen af IBS: diare, obstipation eller blandingstype.

Ved diare: Husk. Kontrol efter 1 mdr.  Ved manglende effekt forsøge med loperamid.

Ved obstipation: Husk. Kontrol efter 1 mdr. Ved manglende effekt forsøge osmotiske laxantia, peristaltikfremmende medikamenter, linaclotid og prucaloprid.

Ved blandings type: Husk. Kontrol efter 1 mdr. Gå efter den dominerende afføringsforstyrrelse
IBS med stærke smerter: Forsøg med buscopan selv om der ikke er evidens for effekt. Man kan forsøge med linaclotid.
 

Forløb i specialist regi

Hvis ingen af ovenstående tiltag har effekt kan patienten henvises til privatpraktiserende speciallæge i med. Gastroenterologi eller en af hovedstadsregionen medicinsk gastroenterologiske afdelinger.

Undersøgelserne vil variere, men kan omfatte endoskopi og undersøgelse for bl.a. fruktoseintolerans og galdesyremalabsorption.

Lægehåndbogen

Godkendt i SFR for gastroenterologi

Specialepraksiskonsulenterne Annette Randløv og Anders Rask Hansen og hospitalspraksiskonsulent Kim L. Sørensen 

Overlæge Jeppe Hansen Frederiksberg Hospital

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.