Thyreoideaskintigrafi
Thyreoideaskintigrafi
Vejledningen henvender sig til praktiserende speciallæger (inkl. speciallæger i almen medicin).
Indikationer
Thyroideaskintigrafi er en funktionel billedundersøgelse af skjoldbruskkirtlen, som anvendes ved hyperthyreose for at skelne mellem Graves sygdom, hyperfungerende/autonomt adenom, multinodøs toksisk struma og subakut thyroiditis/post partum thyroiditis.
Ved udredning af palpabel knude hos en euthyroid patient er skintigrafi kombineret med ultralyd, og suppleret med punktur (finnål-aspirationscytologi; FNAC), hvor dette er indiceret, den foretrukne undersøgelse.
Forløb i almen praksis
Henvisningen bør indeholde følgende oplysninger:
- relevante kliniske oplysninger
- objektiv undersøgelse af gl. Thyreoidea (struma, palpationsfund)
- resultat af relevante blodprøver (TSH, T4, T3, TSH-receptor-antistof (TRAb))
- oplysninger om medicinforbrug samt oplysninger om nylig undersøgelse med intravenøs kontrast, som kan påvirke optagelsen af det radioaktive sporstof
- evt. resultat af anden billeddiagnostik (ultralyd, CT, røntgen af thorax)
Patienten bør ikke have været til røntgenundersøgelse med jodholdigt kontrastmiddel (eks. CT med kontrast) de sidste 4-8 uger forud for thyroideaskintigrafi, da øget jodindhold i kroppen vil reducere optagelsen af sporstoffet.
Link til forløbsbeskrivelse for struma
Link til lægehåndbogen, thyreoideaskintigrafi
Henvisning
Henvisninger til klinisk fysiologi og nuklearmedicin skal sendes direkte som billeddiagnostisk henvisning (REF02) til afdelingens lokationsnummer (ikke til CVI).
Det anbefales, at patienten henvises til samme afdeling ved gentagne undersøgelser.
Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Lokationsnummer: 5790000192366. Telefon: 38 63 55 30
Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital/ Herlev Hospital
Lokationsnummer: 5790000210671. Telefon: 39 77 34 24/38 68 34 08
Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet/Glostrup
Lokationsnummer: 5790002027895. Telefon: 38 63 24 34
Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital
Lokationsnummer: 5790001999704. Telefon: 38 62 22 39
Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital
Lokationsnummer: 5790000218042. Telefon: 48 29 61 45
Link til lokationsnumre
Godkendt i SFR for klinisk fysiologi og nuklear medicin
Praksiskonsulenterne Mette Ehmer Olesen og Thomas Saxild
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød