Paraklinisk billeddiagnostisk hos patienter med vage symptomer

Indhold

85 pct. af alle kræftpatienter henvises via almen praksis. Det drejer sig om følgende 3 grupper:

1. Patienter med alarmsymptomer på kræft, som er henvist til organspecifik kræftpakke (ca. 50%).
2. Patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, som er henvist til et diagnostisk kræftpakkeforløb (ca. 10-20%).
3. Patienter med vage symptomer (kaldes gruppe 3 patienter), hvor det ikke findes lægefagligt begrundet at henvise til en organspecifik kræftpakke eller et diagnostisk pakkeforløb (ca. 30-40%).

Målgruppe

Patienter med de vage symptomer, (gruppe 3 patienter), hvor den praktiserende læge ikke helt kan udelukke, at der kan være tale om en alvorlig sygdom (”low risk but not no risk”), og derfor finder det relevant at igangsætte egen udredning via parakliniske undersøgelser, herunder billeddiagnostik. 

Det er symptomer, som ikke giver anledning til at henvise ind i et diagnostisk kræftpakkeforløb eller til et organspecifikt pakkeforløb. 

Modsat gruppe 1 og 2 skal patienten ikke informeres om, at det drejer sig om et kræftpakkeforløb, fordi undersøgelsen sker for at afkræfte muligheden for alvorlig sygdom.
Det er således en patientgruppe, hvor der er behov for en afklaring eller sikring af en diagnose inden for en vis tid. Derfor omfatter gruppen ikke fx kroniske træthedstilstande eller smertetilstande.

Billeddiagnostiske undersøgelser for Gruppe 3 patienter

• CT-skanning af thorax og/eller abdomen
  Indikation er vage symptomer, hvor det ikke findes lægefagligt begrundet at henvise til et organspecifikt kræftpakkeforløb eller til et diagnostisk kræftpakkeforløb.
  
  
• Røntgen af thorax
  Indikation er uafklarede luftvejsinfektioner. Bl.a. uspecifik hoste hos ikke-rygere og vedvarende symptomer efter pneumoni (rygere anbefales CT-skannet). 
  
  
• Ultralyd af abdomen
  Indikationen er fokuseret problemstilling i abdomen, hvor der ikke umiddelbart mistænkes kræft, bl.a. lokaliseret mavesmerte. Undersøgelsen kan kun anbefales til generel screening af hele abdomen hos yngre patienter. 
  
  
• Knogleskintigrafi ved vage symptomer, hvor man vil mindske sandsynligheden for knogleinvolverende sygdom (primært c. mammae og c. prostata) og thyreoideaskintigrafi ved diffus eller borderline hævelse på halsen som man ikke forventer ultralyd kan afklare. For begge undersøgelser gælder, at patienten henvises på baggrund af vage symptomer, hvor det lægefagligt ikke vurderes indiceret at henvise til et organspecifikt kræftpakkeforløb - eller et diagnostisk pakkeforløb på en af de Diagnostiske Enheder.

De billeddiagnostiske afdelinger kan ud fra henvisningen omvisitere patienten til anden og mere indiceret undersøgelse eller tilbagehenvise til henvisende læge. I tilfælde af tilbagehenvisning skal henvisende læge informeres herom i svaret på henvisningen med en kortfattet begrundelse. Henvisende læge kan med fordel ved henvisningen informere patienten om at billeddiagnostisk afdeling kan ændre scanningstype, hvis anden undersøgelse findes mere relevant.

Henvisningen sendes som en billeddiagnostisk henvisning (ref02) til CT-skanning på Bispebjerg Frederiksberg Hospital (uanset hvilket planområde patienten bor i) røntgen af thorax og ultralydsskanning på den lokale billeddiagnostiske afdeling og skintigrafi på den lokale afdeling for klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Røntgen af thorax og ultralydsskanning kan også foretages hos de praktiserende radiologer vha en speciallægehenvisning.

Henvisningen bør indeholde

I feltet for ønsket undersøgelse anføres ud over den ønskede undersøgelse, at det drejer sig om en gruppe 3 patient med behov for at mindske mistanken om alvorlig sygdom. Gerne med en mulig obs. diagnose, der kan beskrive en mistanke (eller en mavefornemmelse).

• Relevante kliniske oplysninger med beskrivelse af de vage symptomer. 
• Evt. diabetes/ nyresygdom.
• Relevante billeddiagnostiske undersøgelser (tidspunkt og sted)
• Tidligere malignitet
• Relevant tidligere kirurgi, især ved større operationer eller ændret anatomi.
• Objektiv undersøgelse ved relevante fund
• Højde og vægt af hensyn til valg af scannerleje/type af undersøgelse
• Relevante blodprøver fx kreatinin og eGFR ved CT-skanning med kontrast. 
• Relevante særlige behov og forhold: behov for tolk, kørestol/lift, følge fra bosted, kørsel mv.

Svar fra de billeddiagnostiske afdelinger

Svartid
Der tilstræbes en samlet maksimal ventetid på tre uger fra modtagelse af henvisning til afgivelse af skriftligt svar til henvisende læge. 

Beskrivelse
En beskrivelse af hvad undersøgelsen viser både malignt og ikke-malignt.

Konklusion
Maligne fund bør fremgå tydeligt, herunder hvilken betydning de har for udredningen.

Anbefaling for videre udredning 

• Hvis det findes relevant eller hvis fundet er uklart
• Mulighed for kontakt mellem henvisende læge og billeddiagnostisk afdeling fx med henblik på uddybning af anbefaling til undersøgelse. 
• Brug fx standardfrase: ”patienten anbefales videre udredt i fx lungemedicinsk regi, hvis det har behandlingsmæssig konsekvens”.

CT skanning af thorax og abdomen

Pakkeforløb for kræft

Henvisning til kliniske fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser

Godkendt i den regionale sygehusdirektørkreds.

KAP-H ved praksiskonsulent Rie Rosman samt forløbsbeskrivelsesansvarlig konsulent Maja Stegeager Kaltoft. 

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.