Hænder og fødder, billeddiagnostik af
1. Røntgenundersøgelse af hænder og fødder
Vejledningen henvender sig til privat praktiserende speciallæger, inkl. speciallæger i almen medicin og kiropraktorer.
Indikationer:
- Akutte traumer på mistanke om brud og/eller luksation
- Røntgentæt fremmedlegeme
- Artrose
- Tumor
NB! Røntgenundersøgelse mhp. artrit anbefales udredt via speciallæger i reumatologi eller ortopædkirurgi.
Kun patienter, der ønsker operation, skal have taget røntgenbillede af 1. finger mhp. artrose i rodleddet.
Udredning af hallux valgus bør ligeledes primært udredes via ortopædkirurg i forbindelse med operationsplanlægning.
Det er ikke indiceret at tage røntgenbilleder med henblik på hælspore. Se i øvrigt under ultralydsskanning.
2. Ultralydsskanning af hænder og fødder
Indikationer:
Ultralydsskanning af hænder og fødder er førstevalgsundersøgelse til vurdering af sener, diagnostik af ganglion eller andre overfladiske bløddelstumorer med benigne karakteristika1, væskeansamling i led samt fremmedlegemer.
NB! Ultralydsskanning med henblik på erosioner ved artrit udføres kun på visse røntgenafdelinger af specialiserede radiologer, men primært af speciallæger i reumatologi.
Ved vedvarende symptomer på fasciitis plantaris/ hælspore, der ikke reagerer på konservativ behandling (indlæg, udstrækning, fysioterapi), kan ultralydsskanning bruges til af/bekræftelse af ødem/inflammation, evt. før blokade. Blokaden kan dog anlægges alene på den kliniske bedømmelse og kræver ikke nødvendigvis forudgående ultralydsskanning.
3. CT-skanning af hænder og fødder
Målgruppe: Speciallæger i ortopædkirurgi og reumatologi.
Indikationer:
- Kongenitte malformationer, fx coalitio
- Traumer med kompliceret frakturforløb fx. luksationsfrakturer i håndrod og i LisFrancs led
- Ved evt. artrose i forbindelse med kortlægning af optimalt operationsniveau på fx. foden
4. MR-skanning af hænder og fødder
Målgruppe: Speciallæger i ortopædkirurgi og reumatologi.
Indikationer:
- Artrit
- Osteomyelit
- Knogle- og bløddelstumorer, ,
- Muskel-, sene- og ligamentpatologi inkl. traumatisk læsion (UL-skanning er førstevalg dog med MR som alternativ)
- Osteokondrale læsioner
Forløb i specialist regi
Henvisningen skal indeholde følgende oplysninger:
- Relevant klinisk oplæg
- Resultat af objektiv undersøgelse
- Kendt malign lidelse eller konkurrerende lidelser
- Information om tidligere relevante billeddiagnostiske undersøgelser
- Ved fertile kvinder oplysning om evt. graviditet
- Kontaktoplysninger til henvisende læge
Ved MR-skanning:
Henvisning sendes direkte til røntgenafdeling som REF 02 – ikke til CVI.
Der anvendes dynamisk henvisning (“MR-henvisning i Region Hovedstaden”) som indeholder elektronisk metalskema. ALLE punkter skal udfyldes.
Links
Animation om MR-skanning
Godkendt i SFR Radiologi
KAP-H ved praksiskonsulenterne Thomas Saxild og Rie Rosman og den forløbsbeskrivelsesansvarlige konsulent Maja Kaltoft.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød