CT- og MR skanning
Praktiserende speciallæger i almen medicin har mulighed for at henvise til:
- CT-skanning af thorax og øvre abdomen i lungekræftpakkeforløb
- CT-skanning af cerebrum ved demensudredning eller posttraumatisk subduralt hæmatom
- CT-skanning af thorax og/eller abdomen ved vage symptomer (gruppe 3 patienter) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
- Sten-CT ved mistanke om nyresten
- MR-skanning af columna cervicalis og lumbalis ved mistanke om prolaps/stenose som specificeret i de faglige vejledninger
Der kan læses yderligere om gruppe 3 patienter her: Paraklinisk billeddiagnostisk hos patienter med vage symptomer
Der kan henvises til CT-skanning på samtlige hospitalers radiologiske afdelinger i Region Hovedstaden undtagen RH-Blegdamsvej.
Der kan henvises til MR-skanning på samtlige hospitalers radiologiske afdelinger i Region Hovedstaden undtagen RH-Blegdamsvej og Amager hospital.
Specifikke krav for henvisning til CT-skanning med intravenøst kontraststof
Der skal foreligge en eGFR, som maksimalt må være 1 uge gammel på undersøgelsestidspunktet såfremt der er mistanke om at patienten har akut nyresygdom eller forværring i kronisk nyresygdom.
Der skal foreligge en eGFR, som max. er 3 mdr. gammel før CT-skanning med kontraststof hos patienter:
- hvor der er klinisk mistanke om nedsat nyrefunktion.
- med tidligere påvist nedsat nyrefunktion eller tidligere urinvejskirurgi.
- i behandling med nefrotoxica (præparater af typen: -myciner, -platiner og NSAID - ikke lavdosis ASA præp. som fx Hjertemagnyl®).
- med diabetes mellitus.
- med inkompenseret hjertesygdom eller hypertension.
- med proteinuri.
- med urinsyregigt / forhøjet s-urat.
For patienter med diabetes skal det endvidere fremgå, om patienten er i behandling med metformin.
- Ved eGFR over 30 ml/min/1.73m2: Ingen krav om seponering af Metformin eller fornyet eGFR måling efter røntgenundersøgelsen – patienten kan fortsætte med Metformin uden restriktioner.
- Ved eGFR under 30 ml/min/1.73m2: Metformin er som hovedregel kontraindiceret for ambulante patienter.
Specifikke krav for henvisning til MR-skanning
Henvisning sendes som dynamisk henvisning: “MR i Region Hovedstaden”. Denne indeholder MR kontrolskema, som skal udfyldes.
NB! MR-skanning af ptt. med pacemaker eller ICD er et ekstraordinært elektivt tilbud til de kliniske afdelinger, som kun kan tilbydes, når andre diagnostiske muligheder er fuldstændig udtømte og hvis MR-skanningen vil have klinisk konsekvens. Ptt med pacemaker eller ICD kan ikke henvises af praktiserende læger.
Henvisning
Planområde Nord
Nordsjællands Hospital: lokationsnummer: 5790000218028
Planområde Midt
Gentofte Hospital: lokationsnummer: 57900002022999
Herlev Hospital: lokationsnummer: 5790000198894
Planområde Byen
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: lokationsnummer (både BBH og FH): 5790000192335
Planområde Syd
Glostrup Hospital: lokationsnummer: 5790002027901
Amager og Hvidovre Hospital: Hvidovre sektionens lokationsnummer: 5790000159222
Bornholm
Bornholms Hospital: lokationsnummer: 5790000188895
Visitation
Ved modtagelse af henvisninger vurderes der, om røntgenundersøgelsen er indiceret og om den skal udføres, jf. Strålebeskyttelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 669 af 01/07/2019).
Links
ESUR, Guidelines on Contrast Agents 10.0
Sundhedsfaglig Information, Sundhed.dk: Røntgenstrålinger og risici
Sundhedsfaglig information, Sundhed.dk: CT skanninger
Sundhedsfaglig information, Sundhed.dk: MR skanninger
Strålebeskyttelsesbekendtgørelse: BEK nr. 669 af 01/07/2019
Gruppe 3 patienter: Paraklinisk billeddiagnostisk hos patienter med vage symptomer
Lægehåndbog: Røntgenstråling under graviditet
Lægehåndbog: Røntgenstråler og risici
Godkendt af SFR radiologi og specialepraksiskonsulent Rie Rosman.
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.