Præoperative anbefalinger

Gode råd til patienten før henvisning til elektiv kirurgi

Alkohol

• Hvis du drikker mere end 4 genstande om dagen, har du en øget risiko for komplikationer i forbindelse med operationen.
• Du bør holde helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før din operation, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen.
• Du kan få gratis alkoholrådgivning eller alkoholbehandling, hvis du har brug for det. Spørg din læge, i din kommune eller ved første hospitalskontakt.
• Efter operationen har du en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd
• Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
• Drik aldrig over 5 genstande ved samme lejlighed.

Rygning

• Hvis du ryger, så bør du forud for en operation holde mindst 6 ugers pause fra rygning. 
• Efter operationen bør du ikke ryge i 4-8 uger, men det bedste er at stoppe helt. 
  
  

Sundhedsstyrelsens pjece om rygning og operationer

Sundhedsstyrelsens pjece om alkohol og operationer 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol
 

Evidensen vedrørende alkoholforbrug og operationer

Et højt alkoholforbrug øger risikoen for postoperativ lungekomplikation, neurologisk komplikation og infektion, der ikke kun er relateret til såret. Der er en øget risiko for komplikationer generelt efter 

• abdominalkirurgi 
• mund- og tandkirurgi 
• kirurgi generelt ved et højt alkoholindtag 

Præoperativt alkoholforbrug 

• Øger incidensen af sårkomplikationer efter abdominalkirurgi.
• Øger risiko for forlænget indlæggelsestid ved et højt alkoholforbrug. 
• Øger postoperativ mortalitet
  
  

Den øgede risiko ses oftest ved et alkoholindtag på mindst fem genstande per dag. Det er ikke muligt at fastlægge en klar dosis-responssammenhæng. 

Afholdenhed før operation reducerer risiko for komplikationer
De undersøgelser der er foretaget, tyder på, at total afholdenhed fire uger op til operationen blandt patienter med et alkoholforbrug på fem genstande eller mere per dag kan sænke risikoen for komplikationer, mens en reduktion af alkoholforbrug ikke har en effekt.  

Ansvar
Ifølge SSTs vejledning har den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, pligt til at spørge ind til alkoholvaner og tobaksforbrug og informere om risici og komplikationer, der er forbundet hermed i forbindelse med operation. For at sikre patienten tilstrækkelige handlemuligheder for at nedsætte risikoen for alkohol- og tobaksrelaterede operationskomplikationer, er det en forudsætning, at sundhedsvæsenet giver informationen så tidligt som muligt i planlægningen af et operationsforløb. 
Derfor bør informationen til patienten gives allerede i forbindelse med undersøgelser, der kan formodes at medføre tilbud om operation. Dette gælder både i forhold til alment praktiserende læger, tandlæger og praktiserende speciallæger og ved undersøgelser på sygehuset. Sundhedsvæsenet og kommunen bør samarbejde om at sikre, at der er let adgang til oversigt over samt henvisningsmuligheder til kommunale tilbud.  

Ulrik Becker, professor, overlæge, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Evidensen vedrørende rygere 
Der foreligger flere nyere systematiske reviews og metaanalyser på området. 
Konklusionerne er ret overensstemmende: det går rygerne dårligere hvis de bliver ved med at ryge op til en operation (stærk evidens) og det går dem bedre hvis de holder med at ryge før en planlagt operation (moderat evidens). 
Jo længere tid patienten er røgfri op til en operation, desto bedre er det postoperative forløb. 
Korttids-rygeophør eller -rygereduktion øger ikke risikoen for komplikationer, som tidligere antaget.

Rygere har øget risiko i forbindelse med operation
Der er stærk evidens for, at rygere har signifikant øget risiko for postoperative komplikationer end ikkerygere.

• pulmonale komplikationer og respiratorbehandling 
• forsinket vævsheling, vævsruptur, nekroser, sårinfektioner og reoperation
• neurologiske komplikationer 
• indlæggelse på intensivt afsnit
  
  

Rygestop før planlagt operation mindsker risiko for efterfølgende komplikationer
Der er moderat evidens for, at rygere der holder op med at ryge inden en operation har signifikant lavere risiko for postoperative komplikationer end rygere der fortsætter med at ryge. 

• rygestop minimum 4 uger før operationen har signifikant beskyttende effekt 
• postoperative komplikationer bliver ca. halveret ved rygestop før operation
• sårinfektioner reduceres, sårheling bedres og pulmonale komplikationer forebygges
• jo længere tid patienten har været røgfri op til operationen desto lavere er risikoen for komplikationer
  
  

Intensiv støtte til rygestop har større effekt på røgfrihed og postoperative komplikationer end minimal støtte
Rygestopstøtte påbegyndt tidligt på hospitalsafdelingen kan øge sandsynligheden for rygestop med ca. 60% ved 3- og 6 mdr.s follow-up. Både minimal og intensiv rådgivning ser ud til at øge sandsynligheden for, at patienten er røgfri på operationstidspunktet. Sandsynligheden er dog fundet at være meget højere for de patienter der modtager intensiv støtte (gentagen rådgivning og evt. nikotinprodukter), og den gode effekt afspejles i signifikant effekt på postoperative komplikationer og på røgfrihed ved langtidsopfølgning. 

Det anbefales:

• støtte til rygestop bør gives så tidligt som muligt i forløbet, og påbegyndes gerne ved forundersøgelse
• rygestopstøtten bør, om muligt, være intensiv: patienten bør henvises til et tilbud (f.eks. rygestophold) der kombinerer gentagen ansigt-til-ansigt rygestoprådgivning kombineret med rygestopmedicin, da dette mangedobler sandsynligheden for rygestop. Sundhedspersonalet bør formidle direkte henvisning f.eks. til kommunale rygestoptilbud, da den rygende borger ofte ikke selv vil søge hjælp, selvom han/hun tilkendegiver at ville gøre det. 
• alternativt kan patienten opfordres til at søge telefonisk rygestoprådgivning på 8031 3131 hos den nationale STOP-linje eller prøve det digitale rygestopstøtte XHALE 
• rygere kan få udleveret en rygestopguide, men den er kun et supplement til den mere intensive rygestopstøtte
  
  

Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, BFH 

Referencelister kan fås ved henvendelse til den faglige redaktør.

Godkendt i de sundhedsfaglige råd for kirurgi og for gyn-obs.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.