MRSA
Forløb i almen praksis
Henvisning til hospital
Patienter, der henvises til dagkirurgi eller indlæggelse, skal vurderes i forhold til MRSA risikosituationer og podes for MRSA, hvis der kan svares ja til mindst et af flg:
- Har tidligere selv fået påvist MRSA og er ikke erklæret MRSA fri
Indenfor de sidste 6 mdr: - Boet med eller haft husstandslignende kontakt til person med MRSA
- Arbejdet ugentligt eller hyppigere i svinestald eller har et husstandsmedlem, der arbejder i svinestald
- Hvis patienten har modtaget behandling på hospital udenfor Norden (ophold > 24 timer eller invasivt indgreb), skal der bestilles udlandsscreening, hvor der udover MRSA også undersøges for VRE (vancomycin-resistente enterokokker) og CPO (carbapenemase-producerende organismer), se datablad/prøvevejledning for KMA Hvidovre og Herlev
Derudover kan der være særlige risikosituationer, som fx ophold på asylcenter eller under krigslignende forhold, der kan give grund til at pode for MRSA (se SSTs vejledning, skema 1b) og CPO.
Information om risikosituationer og eventuelle MRSA/udlandsscreenings prøvesvar videregives i henvisning til hospitalet. Er der behov for at henvise en MRSA positiv patient (pt) til fx fysioterapeut eller fodterapeut, kan der oplyses om MRSA efter informeret samtykke fra pt.
Infektion og bærertilstand
MRSA giver samme infektioner som almindeligt følsomme S. aureus (MSSA). Hyppigst sårinfektioner og bylder i huden, men MRSA kan også forårsage fx urinvejsinfektion, osteomyelitis, endocarditis eller sepsis. Man kan være koloniseret med MRSA i næse, svælg og på fugtige hudområder som fx perineum uden at mærke noget til det, og kaldes så en rask bærer. MRSA smitter ligesom MSSA ved kontaktsmitte og derfor ses spredning ofte indenfor en husstand. Når MRSA påvises 1. gang hos en pt, er det i ca. halvdelen af tilfældene et tilfældigt fund i forbindelse med en aktiv infektion.
MRSA påvist uden for hospital
MRSA påvises i langt de fleste tilfælde hos personer, der ikke er indlagt. I øvrigt raske personer, som får påvist MRSA, har ikke selv stor risiko for at blive alvorligt syge. Det anbefales alligevel, at man gennemgår en bærerbehandling for at forebygge mindre alvorlige, men dog generende infektioner, som fx bylder og børnesår og for at hindre videresmitte.
Anmeldelse
Ved 1. gangs fund af MRSA eller ny MRSA subtype hos en pt fremsendes link til den elektroniske MRSA anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) til rekvirentens digitale postkasse (ofte den praktiserende læge). Derudover sender KMA Herlev eller MRSA VidenCenter en korrespondancemeddelelse til egen læge med link til et regionalt Actioncard samt et informationsbrev til patienten via digital post.
Eradikationsbehandlingen
Hvis MRSA bærertilstand påvises hos en borger anbefales samtidig eradikationsbehandling af hele husstanden og husstandslignende kontakter (fx kæreste) uden forudgående podninger af disse personer. Eradikationsbehandlingen påbegyndes først, når en evt. infektion er færdigbehandlet og sår, eksem/andre hudlidelser er velbehandlede, se Actioncard hvor det også fremgår, hvilke patientgrupper, der bør drøftes med KMA inden opstart af behandling.
Første behandling af bærertilstanden er en 5 dages kur med Bactroban® næsesalve 2 % x 3 dgl. og dagligt bad inkl. hårvask med klorhexidinsæbe 4 % samt miljøsanering i henhold til vejledning.
Behandlingen kan bestilles vederlagsfrit på recept ved, at lægen ordinerer Bactroban® næsesalve 2 % x 3 dgl. og i bemærkningsfeltet tilføjer: ”MRSA pakke”. Personalet på apoteket udleverer en fuld MRSA-pakke, dvs. Bactroban® næsesalve 2 %, 250 ml klorhexidinsæbe og skriftlige vejledninger samt instruerer i behandlingen. Der udskrives en recept til hver person, der skal have en behandlingspakke udleveret.
Den praktiserende læge instruerer pt i:
- Behandlingsforløb (bærerbehandling af alle i husstand, rengøring i hjemmet og opfølgning med kontrolpodninger)
- Hvordan man undgår at smitte andre (hygiejniske forholdsregler).
Nogle patienter har fortsat MRSA efter en 5 dages kur. Behandlingen af disse patienter bør altid drøftes med MRSA VidenCenter eller KMA Herlev. Hvis det besluttes at pt kan tilbydes en eradikationskur, hvor der tillægges systemisk antibiotika i form af clindamycin, kan denne kur også bestilles vederlagsfrit på recept.
I så fald laves i tillæg til den ovenfor beskrevne recept på Bactroban® næsesalve en anden recept på kapsel clindamycin. På begge recepter anføres ”MRSA pakke” i bemærkningsfeltet. Systemisk antibiotisk behandling bør dog først udskrives efter drøftelse med KMA Herlev eller MRSA VidenCenter. Andre antibiotika end clindamycin til bærerbehandling kan ikke fås vederlagsfrit på recept, men kun via MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk amb., Herlev Hospital eller Nordsjælland Hospital efter aftale.
Screening og kontrolpodning for MRSA
Både screeninger og kontrolpodninger foretages med eSwab fra:
- Næse (samme podepind til begge næsebor)
- Svælg (tonsiller, samme podepind til begge tonsiller)
- Perineum
Der anvendes én podepind fra hvert podested.
Prøverne rekvireres i WebReq med undersøgelsen ”Staphylococcus aureus {MRSA} (dyrkning)” med angivelse af materiale og anatomisk lokalisation.
Derudover anbefales det i særlige tilfælde at tage flg prøver:
- Podning fra sår, hudforandringer som eksem eller psoriasis, indstikssted for dræn eller sonder.
- Indsende urin, hvis patienten har kateter à demeure eller tidligere har haft MRSA i urinen.
OBS: Hvis disse ekstra prøver, kun ønskes undersøgt for MRSA, bør de bestilles som ”Staphylococcus aureus {MRSA} (dyrkning)”, men ønskes der også undersøgelse for andet end MRSA fx ved mistanke om infektion, skal de bestilles som” dyrkning og resistens”.
Efter endt bærerbehandling anbefales kontrolpodninger af alle, der har gennemgået behandlingen (oftest efter 1 måned). Hvis husstanden ikke er MRSA fri efter 1. behandling, lægges en ny plan i samråd med KMA Herlev eller MRSA VidenCenter.
For at kunne afsluttes som MRSA fri, skal de personer, der har haft MRSA, både have 1 måneds og 6 mdrs. negativ kontrol. Husstandsmedlemmer, der aldrig har været MRSA positive, skal ikke 6 mdrs. kontrolpodes – her er 1 måneds kontrolpodningen efter endt behandling nok. Hvis pt aldrig har været bærer, men kun har haft MRSA i en prøve fra en infektion (oftest sår eller byld), screenes der når infektionen er ovre, og igen 6 mdr. efter endt infektion. Er begge screeninger negative, kan pt afsluttes som MRSA fri.
Plejehjem/institutioner
Ved udbrud af samme MRSA type (to eller flere tilfælde) på plejehjem eller andre institutioner iværksætter hygiejneorganisationen på KMA efter aftale med STPS screening af beboere og evt. personale.
Hygiejniske forholdsregler i almen praksis
Ved podning af formodet MRSA-positiv person skal sundhedspersonale beskytte sig mod kontakt- og dråbesmitte, fx ved at bruge kittel og handsker efterfulgt af hånddesinfektion. Kun ved risiko for sprøjt og stænk bæres maske og beskyttelsesbriller.
Rådgivning
Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Hvidovre: 38 62 24 29, spørg efter MRSA VidenCenter
Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Herlev: 38 68 6712
Sundhedsstyrelsen om MRSA
MRSA Videncenter
Godkendt i SFR i mikrobiologi
Overlæge Mette Damkjær Bartels, MRSA VidenCenter AHH
Overlæge Barbara Juliane Holzknecht, MRSA klinikken HGH
Laboratoriepraksiskonsulent Nikolaj Askjær
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.