Montebello
Henvisning til Montebello – Afdeling for Genoptræning, Spanien
Montebello ligger i Spanien og er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter(ptt) fra hele landet med behov for genoptræning. I forhold til et almindeligt hospitalsophold adskiller en indlæggelse på Montebello sig på nogle væsentlige områder.
Montebello kan tilbyde
Målrettet intensiv genoptræning dels efter pludseligt opståede skader (multitraumatiserede og komplicerede frakturer) og dels efter større operationer knæ, hofte og ryg, der enten i sig selv har været komplicerede, eller hvor der efterfølgende er opstået komplikationer (fx hofteluksation, re-alloplastik mv.).
Desuden tilbydes genoptræning af ptt med kroniske sygdomme, der ligger indenfor henvisningskriterierne. Der skal være sket en opblussen i aktivitet, nyligt attack eller anden voldsom forværring, der i betydelig grad har nedsat patientens funktionsniveau. Derudover skal der være en lægefaglig vurdering af, at patienten (pt) kan profitere af specialiseret intensiv genoptræning for at opnå et forbedret funktionsniveau.
Det skal fremhæves, at Montebello ikke modtager ptt til generel genoptræning pga. faldende funktionsniveau eller primær rehabilitering af fx KOL, DM, IHS og cancer, det bør foregå i kommunalt regi.
Hvem kan henvises til Montebello?
- Ptt med behov for 3 ugers specialiseret intensiv genoptræning, som ikke skønnes at kunne genoptrænes i det sædvanlige ambulante regi
- Ptt der kan følge holdtræning
- Ptt der er selvhjulpne
Henvisningsdiagnoser og kriterier for indlæggelse
Henvisning
Benyt den dynamiske/pakke- henvisning. Søg efter Montebello (lokationsnummer: 5790001379506).
For yderligere information - se vejledning til læger på NoH's hjemmeside her
KAP-H ved praksiskoordinator NOH, Claus Nyholm Jensen, samt forløbsbeskrivelsesansvarlig konsulent Maja Stegeager Kaltoft.
Tine Lundbak
Leder af Montebello
Mobil: (+34) 653 741 937
Montebello (+45) 3866 7080
Montebello: (+34) 952 569 030 (lokal 080)
Mail: tine.lundbak.02@regionh.dk
Nordsjællands Hospital
Afdeling for specialiseret genoptræning Montebello
Avenida Juan Luis Peralta 30
29639 Benalmádena Pueblo
Malaga Spain
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød