Malaria - mistanke om akut tropesygdom, specielt malaria

Mistanke om akut tropesygdom, specielt malaria

Malaria forårsages af flere forskellige parasitter: Plasmodium vivax, Plasmodium ovale, Plasmodium falciparum, Plasmodium malaria og Plasmodium Knowlesi.

Den alvorlige, potentielt dødelige type (malign malaria), forårsages af Plasmodium falciparum. 

Behandling herfor skal iværksættes hurtigt og være effektiv.

Falciparum malaria debuterer oftest indenfor 3 mdr. efter eksposition. 

I dette tidsrum er der desuden en række andre tropemedicinske differentialdiagnoser som Rickettesioser, tyfus, amøbiasis og virusinfektioner, hvorfor AKUT HENVISNING TIL HOSPITAL er nødvendig mhp. hurtig diagnostik og behandling.

Indikationer

Feber, influenzalignende symptomer, evt. diarré eller opkastninger, samt trombocytopeni efter rejse eller ophold i troperne, hvis det er mindre end 3 måneder siden, man har forladt malariaområdet.

Speciel opmærksomhed bør der være omkring rejsende fra tropisk Afrika.

Der gøres opmærksom på, at benign malaria kan have betydelig længere inkubationstid (op til flere år), hvorfor anæmi, trombocytopeni og splenomegali hos en person med etnisk baggrund eller rejse i lande med endemisk malaria bør henvises på samme måde.

Også andre parasitære sygdomme kan have lang inkubationstid fx Schistosomiasis, Leishmaniasis, ormesygdomme og Ekkinokokkose.

Mistanke herom bør tilsvarende føre til henvisning til infektionsmedicinsk speciallæge.

Visitation

Alle voksne patienter mistænkt for malaria eller anden akut tropesygdom bør henvises akut til nærmeste Infektionsmedicinske afd/enhed efter telefonisk aftale med speciallæge i infektionsmedicin eller vagthavende bagvagt som nedenfor anført.

Hvidovre, Infektionsmedicinsk Afd.: 3862 2475
Rigshospitalet, Epidemiklinikken: 3545 1690
Herlev, Infektionsmedicinsk Enhed: Kl. 8 - 15.00 på 3868 9670 eller på 3868 2053 efter kl 15.00 
Hillerød, Infektionsmedicinsk Klinik: 4829 5980.

Lægehåndbogen

Overlæge Signe W. Worm, Herlev Hospital
Praksiskonsulent Stig Bille Hansen

NB:
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.